De fire gamle børnemænd er vrede

De var helt enige om, at nu kunne de ikke tie stille længere. Ikke at nogen af dem nogensinde har været tavse. Men de fire gamle børnemænd, som Per Schultz Jørgensen, tidligere formand for Børnerådet, kalder sig selv, Jepser Juul, Erik Sigsgaard og John Aasted Halse har gennem længere tid ophobet en vrede over de tiltag, som de mener, underminierer velfærdssamfundet og ødelægger danske børns opvækst. Og vreden sprang ud i lys lue, da de opdagede, at 105 skoler har fået dispensation til at lade de 3-5 årige børn passe i SFO'erne, hvilket de ser som en glidebane henimod total ødelæggelse af børns muligheder for en god opvækst. Så de måtte have luft og har derfor skrevet manifestet "Forræderiet mod børns opvækst", som kan læses i sin helhed på læserbrevssiderne bagerst i bladet.

Børn&Unge har talt med Per Schultz Jørgensen for at få en forklaring.

Hvorfor har I fire lavet dette manifest?

"Vi har lavet det, fordi vi er dybt foruroligede over det, vi ser. Og når vi er det, så er det, fordi vi som børnetalsmænd - og man kan vel sige, at vi udgør en gruppe, der har fulgt området som vagthunde på hver vores poster - er bekymrede for den udvikling, der sker på området. Vi ved godt, at 105 skoler, der får dispensation, ikke er alle Danmarks skoler, men hvis det kan begrundes og tillades, hvad er så det næste. Vi synes, at vi sælger ud af vores guldværdi på børneområdet. Vi har tre sikkerhedsnet i børns liv, sundhedsplejen, daginstitutionerne og skolen, og hvis man begynder at afskaffe dem, samtidig med, at man siger, at man vil bekæmpe den sociale arv og gøre noget for børn, så er man i gang med at save den gren over, vi selv sidder på."

Hvorfor kalder I det forræderi, er det ikke et meget stærkt ord?

"Det er meget stærkt, men det er forræderi, når man siger et med smuk retorik og gør det modsatte. Det er forræderi mod de løfter, der er givet. For hele Danmarks velfærd hviler på, at vi har en god daginstitution, som forældrene kan være trygge ved. Forældre kan meget nemt synes, at de svigter deres børn, hvis de lader dem gå hele dagen i dårlige daginstitutioner. Så hvis man spørger dem, om de er tilfredse med deres barns daginstitution, så siger de ja, for de forældre, der siger nej, de gør sig selv til forbrydere. Så når forældrene ikke kan sige det, er der nogle andre, der skal turde sige de stærke, svære ting. Vi synes, at det skulle være os, for vi sidder med indsigten og erfaringen, og vi kan ikke fyres eller straffes. Man kan sige, at BUPL's formand har en naturlig interesse i at bevare noget eller kan mistænkes for det. Men vi har kun børnenes interesse for øje."

Er den konkrete anledning, at børnehavebørn nu kan passes i SFO'erne?

"Det har været en glidebane, der har været i gang i et stykke tid. Normeringen er jo dårligere, og det får en negativ konsekvens for de svage børn. Når vi flytter de 3-5-årige op i SFO'en, kan der være 2-3 voksne til 100 børn, og den ene sidder og holder vagt ved receptionsskranken og noterer, hvem der kommer. De andre går lidt rundt blandt børnene, som formodes at kunne lege selv. Der er ingen normeringer og ingen regler på området, så vi overlader 3-5-års-børn til den totale lovløshed. Jeg ved da godt, at KL's Bjørn Dahl vil sige, at man kan være helt rolig for, at det skal kommunerne nok aftale lokalt med de stedlige fagforeninger, men jeg ved også godt, hvordan den slags foregår. Pædagogerne får armen vredet om på ryggen, så der er ingen sikring i det. Sikringen skal ligge i centralt fastsatte regler og i det øjeblik, man kryber under dem, er vi ude på en glidebane."

Hvorfor kalder I netop dette tiltag for et megaudsalg og et kæmpe skred i den forkerte retning?

"I det øjeblik en kommune som Lemvig starter med at putte børnehavebørnene over i SFO'erne, og ministeriet giver dispensation til, at 105 skoler kan gøre det samme, så begynder udsalget efter vores mening. Det her bør være en øjenåbner for resten af Danmark om, hvad der er i gang. Selvfølgelig er det stærke ord, men folk skal forstå, at det her ikke bare er sådan en lille tanke vi har, vi er virkelig rystede, og det vil vi gerne fortælle andre."

I lyder meget vrede og skuffede, er I det?

"Det er vi, vi troede næsten ikke vore egne ører, da vi hørte om dispensationerne. Det er kulminationen på noget, vi har set gennem lang tid. Det betyder, at det er et skred i selve velfærdssamfundet, og derfor er det faktisk ikke kun børn, vi taler om. Vi taler også om velfærdssamfundets omsorg for de svageste.

Det her må også gerne opfattes som, at vi opfordrer BUPL til at træde i karakter, for hvis ikke fagbevægelsen og fagforbundene står vagt omkring de hævdvundne værdier i vores velfærdssamfund, hvem gør det så. Jeg vil gerne efterlyse en klarere profil fra de store fagforbund."



Læs manifestet "Forræderiet mod børns opvækst" på læserbrevssiderne.