BUPL mener: Vi har brug for seniorer

Hvis vi lever længe nok, bliver vi gamle! Det gælder for os alle sammen, men for rigtigt mange pædagoger gælder det også, at de trækker sig fra arbejdsmarkedet, fordi det står for ringe til med seniorpolitikken.

Der er - som det fremgår af artikler i dette nummer af Børn&Unge - en rammeaftale med arbejdsgiverne, men kun få kommuner har egentlige og rimelige ordninger. Seniorpolitikken var også på bordet ved OK 2005, men det blev for dyrt at fastholde vore ønsker. Jeg tror dog på, at vi fortsat skal arbejde på centrale løsninger, så en senioraftale ikke skal være et individuelt spørgsmål eller et problem for den enkelte institution.

Jeg tror også på, at vi skal reflektere langt mere over, hvad vi forstår ved rummelighed. Institutionerne skal kunne rumme børn og unge i al deres forskellighed. Og ikke mindst for børnenes skyld må tanken om forskellighed også gælde for de ansatte.

Vi har brug for flere mandlige pædagoger; vi har brug for flere kolleger med anden etnisk baggrund - og vi har brug for seniorerne. Og måske har vi rigtig meget brug for at tænke nærmere over, hvordan vi i det daglige giver plads for hinandens forskellighed.

Det kan være ganske svært i en stresset hverdag.

Ikke desto mindre mener jeg, at ældre kolleger er en ressource, hvis de får lov til at være det på egne vilkår. De kolleger, som i disse år nærmer sig

efterløns- eller pensionsalderen, er bærere af en stor del af historien om den pædagogiske faglighed. De har gjort turen med fra 70'erne, været med til at bygge både faget og fagpolitikken op, og selv om de måske ikke har lyst til at arbejde 37 timer hver uge, så vil mange af dem fortsat gerne være med i det daglige arbejde med børn og unge og kan yde et stort bidrag til børnenes hverdag i institutionerne.

Nok handler seniorpolitik om formelle krav og om, at vi må skærpe opmærksomheden på, at kommunerne udfylder den rammeaftale, de indgik med KTO for ti år siden. Men det handler også om vores opmærksomhed på hinanden, og ældre kolleger kan have en anden indfaldsvinkel til arbejdstempo. Ikke fordi de arbejder langsomt, men fordi de ofte har erfaringens sans for ro og langsomhed sammen med børnene.

Derfor handler seniorpolitik også om, i hvilken grad vi lader os rive med af tidens pres og arbejdets krav. Det handler om at imødegå stress, værdsætte tid til eftertanke, give plads til forskellighed - også i en personalegruppe.