BUPL mener; Stop fattigdom nu

2010 er året for kampen mod fattigdom og social udstødelse. Det har EU’s medlemslande besluttet, og det betyder, at Danmark har forpligtet sig til at skabe opmærksomhed om problemstillingerne og fremme det fælles ansvar for at bekæmpe fattigdom og udstødelse.



Det er godt og tiltrængt, at der sættes fokus på dette område – også set ud fra en pædagogs perspektiv. I Danmark er antallet af fattige steget, på trods af at vi er et meget rigt samfund, og den udvikling rammer også børnene. Dermed sagt, at der er flere og flere børn i Danmark, der lever under EU's fattigdomsgrænse.



Det er imidlertid beskæmmende, at vi har en regering, der går mere op i retorik end egentlig handling på området. Regeringen får det til at lyde, som om den hele tiden sender flere penge til de forskellige velfærdsområder, og som om der ikke er en stigning i den sociale eksklusion – selv om alle kan se, at det går den anden vej.



Det lyder flot, når den ene minister efter den anden siger, at de har sørget for, at der bliver tilført flere penge og mere personale til blandt andre børn med særlige behov, syge, kontanthjælpsmodtagere og pensionister.



Socialminister Karen Ellemann udtaler, at fattigdom ikke handler om penge. Nej, man kan godt lave aktiviteter med sine børn, uden det koster noget. Gå en tur i skoven eller læs en bog – den kan lånes på biblioteket.



Vi har at gøre med en minister for det sociale område, som tilsidesætter al viden om, hvad der har betydning for ikke at ­blive ekskluderet. Så på den ene side snakker ministeren om, at vi skal sikre inklusion, senest på KL's børnetopmøde i forrige uge, men samtidig vil hun ikke gøre noget, som kan skabe denne inklusion.



Det er simpelthen ikke godt nok!



Hvad er det lige, der skaber vilkår for familierne, for den enlige mor eller far, hvis ikke penge spiller en rolle? Se for jer, at hun må sige nej til, at sønnen kan gå til fodbold eller datteren til håndbold, og at børnene ikke kan få nye bukser, når de gamle bliver for små.



Fattigdom handler først og fremmest om økonomi, men meget andet følger med. Fattigdom og ulighed går hånd i hånd. Fattige har ringere adgang til uddannelse, arbejde, sundhed og social service. År 2010 skal understrege, at fattige har samme rettig­heder som alle andre. Alle er lige for loven. Uligheder skader både det enkelte menneske og samfundet.



Så ikke mere snak. Handling nu. Det forpligter Danmark, når vi har besluttet at være med til at bruge 2010 til at kæmpe mod fattigdom.



Vi har råd til at stoppe fattigdom i det danske samfund og dermed sikre inklusion af alle børn. Sæt ind og skab lige vilkår. Det vil være en investering, som ikke kun gavner det enkelte barn, men samfundet og vores fælles økonomi på længere sigt.