BUPL mener: Signalpolitik

Valgkampen er nu inde i sin anden uge. Det er et betydningsfuldt valg efter mere end tre år med den nuværende regering, men der er noget, der har slået mig i flere af de medier, hvor vælgerne er blevet spurgt, hvad de forventer af der kommende valg. Mange har nemlig givet udtryk for, at det efter deres opfattelse er hip som hap, hvem der sidder i regering, og det begrunder de med, at politikerne jo alligevel aldrig holder, hvad de lover.



Selv om der er megen sandhed i, at valgløfter skal tages med mere end et enkelt gran salt, så finder jeg det bekymrende, ja direkte alarmerende, hvis mange vælgere har denne følelse af, at det kan være lige meget! Det er et signal om afmagt, og hvis ikke vi tror på, at noget nytter, er der meget kort vej til ligegyldighed og handlingslammelse.

Sådan som jeg ser det, så har vi ikke alene en ret, men også på en måde en pligt til at markere vores holdninger og forventninger i et demokratisk samfund, stemme efter vores overbevisning og tro på, at det nytter.



I BUPL's forretningsudvalg valgte vi, umiddelbart efter at statsministeren havde udskrevet folketingsvalg, at sende et brev til alle de politiske partiers formænd og de relevante ordførere. Heri mindede vi om daginstitutionernes samfundsmæssige betydning og de stadige og skadelige besparelser. Vi gjorde opmærksom på den nye Vilstrup-undersøgelse, der viser, at forældre ønsker kvalitet i deres børns institutioner, og at de vil stemme i overensstemmelse med dette ønske.

Samtidig skrev vi til de lokale fagforeninger, som netop i disse dage modtager plakater med teksten: "Fremtiden begynder i daginstitutionerne". Vi håber, de kommer op i institutioner landet over som anledning til dialog mellem ansatte og med forældre.



At børnefamilierne med det samme blev et tema i valgkampen er et signal om, at den nuværende regering ikke helt har vendt det døve øre til BUPL og andre. "Gaveregnen" til børnefamilierne kommer dog ikke under juletræet i 2005. Man skal ikke kradse meget i tallene for f.eks. at se, at den foreslåede reform af pædagoguddannelsen kommer til at koste millioner, at implementering af læreplanerne er kraftigt underfinansieret, og at konsekvenserne af den kommende kommunalreform er ret uoverskuelige.

Vi har ikke brug for signalpolitik, men langsigtede og varige investeringer i daginstitutionsområdet.