BUPL mener: Hvor blev børnene af....?

Jeg kan ikke lade være med at undre mig? Hvordan kan regeringen i sit 73 siders regeringsgrundlag med et par hundrede konkrete forslag undgå at beskæftige sig med børneområdet? Det er lidt af en præstation, når man tænker på, hvor vigtigt området er, men også på, hvor meget regeringen skylder.

Regeringen skylder på mindst to fronter: Den skylder pædagogerne og børneområdet respekt, og den skylder området penge - helt præcist 1 miliard kroner. Respekten handler om alle regeringens retoriske besværgelser de sidste par år. Retoriske besværgelser, som passende kunne have været omsat til virkelighed ved at etablere et børneministerium i stedet for at gemme det hele væk i et stort sammensurium af et velfærdsministerium. Pengene handler konkret om, at regeringen ved sidste valg afsatte 2 miliarder kroner til børne-området, men kun har brugt den ene. Derfor burde man

anstændigvis have inddraget den sidste miliard i det nye regeringsgrundlag, og regeringen kunne passende have brugt pengene til at skaffe flere pædagoger i institutionerne, så der kunne skabes flere pædagogiske muligheder og udfordringer for børnene.

Hvad har vi så fået i det nye regeringsgrundlag? Hvad kan de danske børn forvente de næste fire år?

Det bliver nu forbudt at holde lukket på almindelige hverdage, men kommunerne må gerne holde lukket i forbindelse med ferieperioder; børnefamilieydelsen hæves for børn under tre år; der skal ses på indretningen i institutionerne; det skal blive lettere at lægge skoler og institutioner sammen, og reservebedsteforældreordningen forbedres.

Det er meget svært at skjule sin skuffelse over regeringens ambitionsniveau. Det eneste, der åbenbart tænder denne regering, er skattelettelser. Men skattelettelser skaber ikke bedre dag- og fritidsinstitutioner. Skattelettelser skaffer ikke flere pædagoger, og skattelettelser giver hverken de udsatte børn eller deres forældre flere muligheder.

Vi har behov for en helt anderledes og ambitiøs indsats. Vi ved, at dag- og fritidsinstitutionerne betyder rigtig meget for børns livsbetingelser. Vi ved, at gode rammer og velkvalificerede pædagoger skaber mindre ulighed og giver det enkelte barn bedre mulighed for at udvikle sine potentialer i samspillet med andre børn.

Vi bliver nødt til alle sammen at have en seriøs samtale med regeringen og forklare det indlysende vigtige i at satse på pædagogers viden og i at satse på gode institutioner, hvor pædagogernes viden og praksis kan udspille sig til gavn for børns livsudfoldelsesmuligheder.