BUPL mener: Ansvaret er vores

Pædagoger har et blandet omdømme. Det har vi ikke selv hele ansvaret for. Til gengæld kan vi være sikre på, at ansvaret for at gøre op med det udelukkende er vores eget.

I dette nummer af dit fagblad refereres en undersøgelse af forskellige faggruppers omdømme, herunder pædagogernes. Og pædagogerne skiller sig ud ved at have både de mest entusiastiske tilhængere og de mest indædte modstandere, viser undersøgelsen.

Tilhængerne er typisk dem, der kender til pædagoger i deres dagligdag, som har deres eget barn i en daginstitution og som måske selv har gået i børnehave eller fritidshjem, da de var børn. Den gruppe bliver heldigvis stadig større, så i den forstand kunne man jo sige, at pædagogerne har et problem, som løser sig selv med tiden.

Spørgsmålet er imidlertid, om vi vil vente på, at problemet løser sig af sig selv. Eller om vi selv kan gøre noget for at ændre på befolkningens opfattelse af pædagoger.

I BUPL vil vi selv skabe forandringen.

Vi tror på, at det nytter at vise, at pædagoger er en del af løsningen på store samfundsudfordringer. Og at pædagoger hver dag arbejder med disse udfordringer.

Det har pædagoger i øvrigt altid gjort. For næppe nogen anden velfærdsprofession ­som pædagogernes tager - og forventes at tage - ansvaret for hele brugerens livssituation. Sygeplejerskens ansvar begynder og slutter ved borgerens helbred, lærerens ved den faglige indlæring.

Pædagogers ansvar begynder og slutter med barnets og den unges hele liv. Vi skal medvirke til, at barnet opnår sunde livs­vaner og klarer sig godt i skolen. Vi skal give omsorg til barnet, her og nu, og samtidig styrke det til livet. Formidle alderssvarende færdig­heder og dannelsen til samfundsborger. Og tage ansvar for både det enkelte barn og hele børnegruppen.

Pædagoger har, med udgangspunkt i det enkelte barn, øje for fællesskabet og, med udgangspunkt i barnelivet her og nu, blik for fremtiden.

Derfor er pædagoger uomgængelige, når det kommer der til at håndtere de store samfundsudfordringer. Når politikerne vil lave en tidlig indsats mod social udstødning, så er investering i pædagogiske højkvalitetstilbud vejen frem.

Når man vil sikre, at flere går videre efter folkeskolen med et godt grundlag, så kan pædagoger både skabe tidlig udvikling af sprog og socialkognitive kompetencer, og medvirke til at skabe de rette rammer om barnets fritid og læring.

Når samfundet vil sætte ind mod ungdomskriminalitet, så ved vi, at etablering af ordentlige fritidspædagogiske tilbud virker.

Når vi ønsker at inkludere flere børn og unge med særlige behov i de almene pædagogiske tilbud, er det dygtige pædagoger, der skaber succes i indsatsen.

Det er det, vi skal sige højt: Pædagoger gør en forskel overalt i børn og unges liv. Det er vi faktisk stolte af. Og vi kan og vil bidrage yderligere.