Børn&Unge i perlehumør

Børn&Unge siger farvel til 2011 med et farverigt blad, der er dedikeret til legen. Redaktionen har i lang tid leget med perleplader for at gøre illustrationerne i dette temanummer særligt festligt.

Vi ved, at der er delte meninger om den pædagogiske værdi i at lave perleplader, men der er ingen tvivl om, at perler og plader er en del af mange pædagogers og børns hverdag. Og nu er den perlende plastic også gået hen og er blevet trendy og streetsmart.



En ung generation af kunstnere og designere har taget perle­pladen til sig. Man kan købe både smykker og hårpynt med farverige perlepladefigurer. På graffittigalleriet.dk i København kan man købe perlepladekunst af streetartgruppen Øjne på Stilke. Det dyreste værk koster 15.000 kroner, men så måler det også 80 x 170 cm.

Det er to unge kvinder fra Nørrebro i København, der står bag perlegadekunsten. Den ene af de to perlepiger er pædagog i en københavnsk institution.

De to kunstnere kalder sig også OEPS Crew, en forkortelse af Øjne på Stilke, og de hængte deres første perleplade 'piece' op i 2007. Siden har de udstillet på flere gallerier, Vejle Kunstmuseum og på Roskilde Festival, og de har hængt deres værker op på gader og stræder i storbyer som Los Angeles, Berlin, New York og London.

Kunstnerne bag OEPS Crew er anonyme, da det er ulovligt at hænge ting op i det offentlige rum uden tilladelse.

Perlepladens oprindelse står hen i det uvisse, men den danske perle­pladeproducent Hama, der i dag er førende på markedet, begyndte at producere perler og plader i 1971.

I begyndelsen blev perlerne limet fast til pladebakker, men i 1980'erne fandt man ud af at stryge perlerne på pladerne, og det fik salget til at stige. I dag eksporterer Hama 85 procent af deres perler og plader til 50 lande i hele verden.

I øvrigt er perleplade ikke et autoriseret dansk ord, da det ikke står i retskrivningsordbogen.

Hvis du synes, det bør blive en del af det officielle ordforråd, så gå ind på ordnet.dk/send-et-ord og udfyld skemaet.