3 ud af 10 arbejdsulykker skyldes snublen
3 ud af 10 arbejdsulykker skyldes snublen
Hvert år kommer knap 100 ansatte i daginstitutioner alvorligt til skade på jobbet, fordi de falder, glider eller snubler. Det viser en opgørelse foretaget af Arbejdstilsynet. Det betyder, at snublen på jobbet er skyld i flere end hver tredje alvorlige arbejdsulykke i branchen.Dermed er daginstitutioner den branche med den højeste andel af snubleulykker.
Ulykker er alvorlige, når de fører til flere end tre ugers fravær. Pædagogerne snubler sig typisk til brækkede lemmer, kraftige forstuvninger og i nogle tilfælde skader på hovedet. Nogle af ulykkerne resulterer desværre i varige mén.
»Det er muligt at forebygge mange af disse ulykker. Ofte handler det om små ændringer i det daglige. For eksempel at rydde op, der hvor man færdes, undgå at løbe og straks tørre op, hvis man spilder væske eller mad på gulvet,« siger kontorchef i Arbejdstilsynet Bent Horn Andersen.
Fra 2011-2014 blev der i alt anmeldt 6.500 arbejdsulykker, der skyldtes fald, glid eller snublen.