Ytringsfrihed; Tilfældet Køge

Køge Kommune er en af de kommuner, der sikrer sig, at de ansatte ikke går til pressen i tide og utide. Facaden skal være pæn, og tingene skal ordnes, uden at offentligheden bliver blandet ind i det. 

Åbenmundede daginstitutionsledere risikerer at blive sat på plads med en kammeratlig samtale, men Børn&Unge har også kendskab til tilfælde, hvor en tjenstlig samtale har været brugt til at banke en åbenmundet leder på plads.



Tosset. Kommunen er så opmærksom på sit image, at selv BUPL Roskilde får ballade, hvis man går til pressen, fortæller Jette Jørgensen, sagsbehandler i BUPL Roskilde:

»Køge Kommune bliver tosset, når jeg går i pressen med en sag. De synes, jeg har en forpligtigelse til at informere dem først, en forpligtigelse til at skabe rolige arbejdsforhold,« siger Jette Jørgensen.

»Det handler om loyalitet. Kommunen vil have, at vi skal løse tingene, inden vi går i pressen med det,« siger Jette Jørgensen om samarbejdet med Køge Kommune. 

Hun mener, at kommunens stil gør det meget svært for lederne at udtale sig om 

en sag.



Kaldt ind til samtale. Erling Thomsen er leder af Bakkens SFO i Køge. Han har ikke selv haft sammenstød med kommunen om at være for åbenmundet. 

»Men jeg har flere eksempler på, hvor problematisk det er. Ledere, der har skrevet læserbreve, er blevet kaldt ind og har fået kraftige irettesættelser,« siger Erling Thomsen.

Fra forvaltningens side er instruksen, at kommunikationen skal gå den slagne gang gennem hierarkiet.

»Vi skal køre enstrenget, så SFO-lederen går via skolelederen op i hierarkiet. Det kan blive problematisk, især hvis det er skoleledelsen, man er utilfreds med,« siger Erling Thomsen, der synes, at de stramme regler gør tingene for besværlige. 

»Det er besværligt, at man ikke bare kan være ærlig. Man mister meget af spontaniteten, når man hele tiden skal op igennem hierarkiet. Det er meget forsinkende for processen,« påpeger Erling Thomsen.

Samtidig er det ikke specielt inspirerende arbejdsforhold.

»Man får en lidt opgivende holdning til tingene. Man mister arbejdsglæden og initiativet,« siger Erling Thomsen.

Børn&Unge har også talt med en af de institutionsledere, der har fået en reprimande for en lidt for åbenmundet opførsel. Vedkommende ønskede ikke at medvirke i denne artikel. For den leders vedkommende har påtalen haft den ønskede effekt.



Pligt til at være loyale. Køge Kommune har en informationspolitik, der giver enhver medarbejder ret til at udtale sig om kommunen som privatperson. Samtidig har man ret til at udtale sig på kommunens vegne under forudsætning af, at man kender sagen til bunds, at reglerne om tavshedspligt overholdes, at det drejer sig om faktuelle forhold, og at der henvises til nærmeste chef eller udvalgsformand, hvis det drejer sig om vurderinger eller politiske spørgsmål. Samtidig skal en medarbejder, der har haft kontakt til pressen, give en orientering til nærmeste chef om samtalens indhold og karakter.

Men Tage Høyer Hansen, kulturdirektør og chef for Køge Kommunes Børne- og Kulturforvaltning, understreger, at lederne har en særlig forpligtelse.

»Som chef for området lægger jeg meget vægt på, at vores ledere er loyale. Vi skal have lejlighed til at drøfte pædagogiske emner, økonomiske emner og så videre i et ledelsesforum for at kunne finde en fælles strategi, hvis vi kan. Det kan jo godt ske, at der nogle gange er modsætninger. Men jeg lægger meget vægt på loyalitet i relation til, at de er en del af den kommunale ledelse,« siger Tage Høyer Hansen.

Og i samme åndedrag, at man holder problemerne indendørs?

»Det er helt klart det, der er vores signal. Hvis vi har nogle ting, så må vi drøfte dem i en dialog med institutionslederen for at se, hvordan vi løser det.«

Hvad sker der, hvis folk går til pressen med udtalelser eller med læserbreve?

»Jeg har ikke set nogen læserbreve fra nogen af vores daginstitutionsledere.«

Jeg har hørt om tilfælde, hvor folk, der har skrevet læserbreve, er blevet kaldt ind til samtaler.

»Hos os? Hos mig?« spørger Tage Høyer Hansen og holder en lang tænkepause. Jeg bekræfter, og tænkepausen forlænges.

Benytter I at hive folk ind, hvis de har været åbenmundede på den ene eller den anden måde?

»Hvis det er et ledelsesemne, så kan man vende den om og sige, at der har jeg jo en forventning om, at man er loyal og i den sammenhæng, at man drøfter problemerne med mig eller med min institutionschef. Der er nogle forventninger om, at når man er en del af en kommunal ledelse, at man vender emnerne der, og at man ikke går i dagspressen med det,« siger Tage Høyer Hansen.



Loyalitet. Hvad er vigtigst, loyalitet eller ytringsfrihed?

»Man kan ikke sætte det op sort/hvidt i den sammenhæng. Vi har alle sammen vores ytringsfrihed. Samtidig må vi også respektere, at vi er kommunalt ansatte, og vi har i den sammenhæng et ledelsesansvar. Og de to ting, der handler om ytringsfrihed og om at være kommunal leder, skal man kombinere på det, jeg vil kalde en god og fornuftig måde,« siger Tage Høyer Hansen og påpeger, at han ikke som embedsmand og kommunal leder vil kunne skrive et læserbrev, der kritiserer politikerne.

Vil man kunne gøre det som daginstitutionsleder?

»Jeg mener, at som daginstitutionsleder har man vores ledelsesfora,« siger Tage Høyer Hansen og tilføjer, at netop de svære emner som for eksempel budgetoplæg er ude til en bred debat.

Men ikke en offentlig debat?

»Ikke en offentlig debat, der er man kommunal leder i den sammenhæng.« 



Debat for lukkede døre. Ombudsmanden har fastslået, at ledere af relativt selvstændige offentlige institutioner (som for eksempel hospitaler eller daginstitutioner) har en i det væsentlige fri adgang til - i overensstemmelse med de almindelige retningslinjer for offentligt ansattes ytringsfrihed - at fremlægge synspunkter såvel på egne som på institutionens vegne. Passusen bliver læst op for Tage Høyer Hansen.

De må altså gerne blande sig i den offentlige debat.

»Det kender jeg godt fra ombudsmanden. Det, jeg siger, er, at jeg synes, at når man er leder i en kommune og er en del af en samlet kommunal ledelse, så er den værdi, jeg arbejder med, det er at sige, at vi må føre den dialog i et ledelsesforum, hvor man har mulighed for at udtale sig alt det, man vil i den sammenhæng.«

Men ikke i den offentlige debat, det er det, du samtidig siger?

»Jeg siger, hvor jeg foretrækker debatten. Jeg kan jo ikke gå imod ombudsmanden,« siger Tage Høyer Hansen.







Kæft, trit og retning

I sidste nummer af Børn&Unge beskrev vi, hvor skidt det står til med ytringsfriheden for pædagoger. I mange kommuner landet over presses pædagoger af de kommunale arbejdsgivere til at blande sig uden om den offentlige debat. Midlet er kammeratlige samtaler, der dels banker de åbenmundede på plads, dels har en kraftig præventiv effekt på de øvrige ledere, der ikke skal nyde noget af at rage uklar med den kommunale ledelse.