Pædagogisk baywatch

På varme sommerdage er det ikke computerspil og tegning i klubhuset, der optager børnene fra fritids- og ungdomsklubben Krudthuset i Veddelev ved Roskilde. De vil meget hellere til stranden og spille beachvolley eller bare ligge og hyggesnakke og slikke sol. Det har pædagogerne fra Veddelev forstået, og derfor har fritidsklubben de sidste to somre skiftet de røde vægge på Veddelev Bygade 29 ud med kommunens grønne "livredderhus" på den nærliggende Vigen Strand.

»I sommerferien er vi forpligtet til holde åbent i fritidsklubben. Men om sommeren flytter vores medlemmer sig. Så vi flytter med. Der er brug for vores indsats, der hvor medlemmerne er,« siger klubleder Johannes Batzer.

For bare en måned siden stod han i badeshorts på ægte livreddermanér og spejdede ud over Roskildes unge strandløver og strandsild. Nu er skoleferien slut og stranden næsten øde, men fordi vejret og tiden er til det, er han med en flok 11 til 13-årige unger fra fritidsklubben kørt ned for at bade. I dag vil børnene bare have en dukkert og et spil volley, men hele sommeren har de hoppet rundt ude i vandet samtidig med, at de var i klub. 

»Når det er varmt, er det sjovere at være på stranden, end oppe i drivhuset,« siger Pil.

Med drivhuset mener hun klubhusets hobbyrum, hvor hun hele dagen har tegnet sammen med Line og Elisa. Line kan også finde fordele ved en fritidsklub på Vigen Strand.

»Der er kortere vej til købmanden, hvor vi køber is,« siger hun.

Og Elisa tilføjer, at på "Vigen" kan man også møde sine venner og de andre unge, der måske ikke lige kommer i Krudthuset.



Roskildes Bellevue. Når solen bager på Vigen Strand, er badestranden nemlig Roskildes svar på Bellevue og en smeltedigel af unge i alle aldre. Og det var den iagttagelse, der fik Krudthuset til at skifte base.

»Det virkede som et pædagogisk columbusæg at flytte klubben fysisk ned på stranden, og dermed favne to oplagte opgaver. For det første laver vi et fritidstilbud til fritidsklubbens medlemmer, som er afpasset efter, hvad det er, man har lyst til at lave, når det er varmt om sommeren. Nemlig at være på stranden. Og for det andet er vi en opsøgende og forebyggende indsats på lokalområdets samlingssted for børn og unge,« forklarer Johannes Batzer. Han er en klubleder, der tager serviceloven alvorligt.

»Det er ikke nok at sidde bag vores fire vægge. Vi må også have blik for, hvad der foregår blandt unge uden for. I vores tolkning af klublovens intentioner strækker klubarbejdet sig langt ud over Veddelev Bygade 29,« siger Johannes Batzer. 

Og det er strandprojektet et skoleeksempel på. Fra udflytterbasen på Vigen har pædagogerne nemlig ikke bare kontakt med fritidsklubbens medlemmer, de ser også de unge fra ungdomsklubben, der ellers er lukket om sommeren. Og skulle der i en festlig stund blive drukket lidt for mange bajere, råbt lidt for højt, måske røget lidt hash og eventuelt smidt et stykke stakit, reservedele til en badebro eller campingbestyrerens toiletruller på bålet, så kan pædagogerne tage en snak med de unge om, hvordan man opfører sig, så alle kan være på stranden. Og omvendt kan de unge komme til pædagogerne, hvis de har problemer eller bare vil fortælle, hvor glade de er for deres nye kæreste.

Men på Vigen kommer også unge, som pædagogerne ikke kender. På stranden kan de pludselig stå over for Roskildes hårdest belastede unge. Projektet har nu kørt over to somre, og det var erfaringen fra første år, at pædagogerne ikke både kunne tage sig af de "små", være opsøgende i forhold til de unge fra nærområdet og samtidig redde en flok småkriminelle og hashrygende drenge med indvandrerbaggrund, der kun færdes i Veddelev i sommerperioden, fordi der er sol og strand. 

»Det ville være uhensigtsmæssigt at trække disse grupper hen til "livredderhuset". Det ville være at svigte de små, og de ville ikke bryde sig om at komme,« siger Jes Kanstrup, der er assistent i Krudthuset.

Derfor har Krudthuset med støtte fra "Klubbernes Samarbejdsråd" i Roskilde i år ansat en opsøgende medarbejder, der i ferieperioden kommer på skæve tidspunkter og specielt for at gå i dialog med de unge, som kommer fra hele byen - særligt dem, som har sociale problemer. »Vi har både en fritidspædagogisk opgave og en socialpædagogisk opgave i forhold til vores nærområde, men når vi pludselig står med unge fra hele kommunen og her i blandt Roskildes hårdest belastede unge, kan det kan være så bredt et spænd, at man skal have et usædvanligt bredt smil for at holde det sammen,« siger Johannes Batzer.

Alligevel har pædagogernes samlede indsats på Vigen skabt en tryg atmosfære og en mere positiv stemning over for de unge, der mødes på stranden. Campingbestyreren og borgerne har vænnet sig til de unge, selvom de kører to på knallerten, går i store bukser og sætter kasketten omme i nakken. Og de unge, der kan være problemer med, bliver ikke dunket i hovedet med politiet, men møder i stedet en pædagog, der tror på, at de kan ændre adfærd.



På ekstraarbejde. Det kan virke som en loppetjans at slikke sol på stranden, men bag ved ligger et alvorligt forsøg på at gøre en ekstra indsats for børn og unge. 

»Når vi også laver opsøgende arbejde, spænder vi jo os selv hårdere op. Ifølge kommunens krav kunne vi nemt gå hjemme og oliere haveborde, luge bede eller gøre klar til sommerkolonien, og vi kunne ordne papirer og indskrive de nye børn, der starter i klubben efter ferien. Projektet giver os ekstraarbejde, men vi er ret enige om, at det opsøgende og forebyggende arbejde også er vores opgave,« siger Johannes Batzer.

Jes Kanstrup mener, at strandprojektet handler om at vise, at man godt kan favne lidt bredere end bare matrikelnummeret.

»Vores fritidsklubmedlemmer får en hyggelig stund på stranden, hvor vi ligesom heroppe er tilstede for dem. Men også ungdomsklubbens medlemmer kan komme og sludre, eller de kan lægge sig lidt væk, hvis de synes, vi bliver for omklamrende. Og vores opsøgende mand har kontakt til de unge, der er uden for vores rækkevidde, men som vi ser har behov for støtte. Det kan vi formidle videre til samarbejdspartnere i kommunen, og i det hele taget kan vi danne os et overblik over det ungdomsliv, der udspiller sig på Vigen og handle i forhold til det, vi ser, er de unges ønsker og behov,« forklarer han.

Mogens Ellebæk er formand for forældrebestyrelsen og meget positiv over for Krudthusets initiativ.

»Vigen Strand skulle jo gerne være et fristed, hvor alle unge kan lide at være, og hvor de uanset alder kan komme uden at blive generet. At klubben har haft en dialog i gang med de unger, der har haft tendens til at lave ballade, det har for os at se virket vældig godt,« siger han på vegne af de forældre, der nu trygt kan sende deres børn til stranden.

»Det er jo fint, at pædagogerne er der, hvor børnene gerne vil være,« tilføjer han.



Vigtig viden videregives. Selvom det grønne træskur på Vigen Strand er blevet forvekslet både med et samarittertelt og det offentlige toilet, er der fra huset blevet indsamlet vigtige pædagogiske erfaringer om unges adfærd og behov for støtte. Klubben skal snart evaluere på projektet, der dog med sikkerhed fortsætter næste sommer. Johannes Batzer beklager, at man inden for klubområdet, som er meget praksisorienteret, ofte ikke har været grundige nok til at evaluere.

»Man skal ikke nødvendigvis producere en masse papirer, men det er vigtigt, at man systematisk opsamler og lærer af de erfaringer, man har gjort sig, så både en selv og andre rent faktisk kan bruge det til noget,« påpeger han.



Krudthusets strandprojekt har gennem Klubbernes Samarbejdsråd fået timer af Roskildes andre klubber til det opsøgende arbejde. Projektet er oprindeligt et delprojekt under BUPL's og Ungdomsringens projekt "Klubben som Arbejdsform", der støttes af UFC, Udviklings og Formidlingcenter for Socialt Arbejde med Unge.