Maj-Britt hjælper skilsmisseramte. Delebørn bliver hele børn

En håndfuld elever fra anden og tredje klasse sidder i en rundkreds sammen med pædagog Maj-Britt Sandholm og hendes kollega. Et af ­børnene fortæller, hvordan han hele tiden savner sine forældre. De er skilt, så når han er hos den ene, savner han den anden.

Det kender Maj-Britt Sandholm alt til. Hun var selv skilsmissebarn og arbejder nu som inklusionspædagog på en skole i Randers, der deltager i projektet ’Delebørn – hele børn’. Center for Familieudvikling står bag projektet, som skal støtte skilsmisseramte børn. Skolen har indført børnegrupper, som Maj-Britt Sandholm og hendes kollega leder. Her mødes skilsmissebørn hver anden onsdag i halvanden time – seks gange i alt. Når de er i grupperne, kan børnene sætte ord på, hvordan skilsmissen føles. 

»Det giver god mening, at man etablerer børnegrupper på skolerne, for der er brug for dem. Det er så banalt, men jeg vil gerne være med til at gøre en forskel, og det gør jeg her. Min kollega og jeg giver børnene mulighed for at snakke om emner, det kan være svært at snakke om, specielt med deres egne forældre,« siger Maj-Britt Sandholm. 

Hun har tidligere svaret på breve for Børns Vilkår og arbejdet med en sorggruppe for børn. Hun er derfor vant til at arbejde med børn, der står midt i en svær livsændring, men hun kan også relatere til børnenes problemer på det personlige plan.

»Når børnene fortæller noget, ved jeg, hvordan det føles. Derfor kan jeg sætte mig ind i deres situation,« siger Maj-Britt Sandholm.



Skilsmisseland. Maj-Britt Sandholm og hendes kollega har et koncept for møderne i børnegrupperne. 

»Vi forestiller os, at vi sejler til Skilsmisseland, der består af otte øer. Hver ø har et tema. Det kan være savn, søvn, skiftedage eller ferier og mærkedage. Vi sejler til en havn og snakker om øens tema. Hvis temaet er søvn, snakker vi om, at børnene kan have svært ved at sove, fordi de spekulerer,« fortæller Maj-Britt Sandholm. 

Det er vigtigt for hende, at børnene ikke står alene med de følelser, som opstår i forbindelse med en skilsmisse.

»I grupperne får de et fællesskab med andre børn, som oplever noget tilsvarende. Vi har jo alle sammen brug for at vide, at andre føler det samme som os selv, så det er vigtigt, at vi tør sætte ord på føleserne sammen med dem. Vi håber, at de også senere kan bruge det fællesskab, og at de bliver ved med at snakke med hinanden, når de ikke er i en gruppe mere,« siger Maj-Britt Sandholm. 

Hun oplever, at grupperne betyder meget for børnene.

»Når børnene går herfra, siger de: ’Hvornår skal vi i gruppe igen, det er så hyggeligt?’. De kan godt lide, at de kan snakke om ting, der kan være svære at snakke med deres mor og far om. Vi får en relation til dem, og de ved, at de altid kan komme til os, hvis de har noget, de vil snakke om,« siger hun.



Stor succes. Maj-Britt Sandholm var selv otte år, da hendes egne forældre blev skilt.

»Jeg ville rigtig gerne selv have haft mulighed for at deltage i sådan nogle grupper. Da mine forældre blev skilt, var det bare ikke normalt – det var tys-tys. I dag er det så normalt at blive skilt, at man heller ikke snakker om det. Det er stadigvæk svært for det enkelte barn, ligesom det var for mig dengang,« siger hun.

Hun ikke i tvivl om, at projektet bør fortsætte.

»Der er et stort behov for projekter, der kan sikre, at delebørn også bliver hele børn. Jeg tænker ikke, at vi stopper, som det lige nu er meningen, vi skal. Det står for min egen og min kollegas regning, men vi vil bestemt tale for, at vi foresætter,« siger Maj-Britt Sandholm. 

Kommunerne Randers, Kolding og Egedal deltager i projektet. Målet er at nå over 1.000 skilsmissebørn i en fireårig periode. Der har været 476 børn involveret i projektet, som løber til 2017.