Giv os mere i løn
Overenskomstforhandlingerne for de offentligt ansatte er lige gået i gang. I de næste måneder bliver det afgjort, hvordan løn og ansættelsesvilkår for pædagoger vil udvikle sig i de kommende år. En undersøgelse gennemført på BUPL’s medlemspanel viser, at 7 ud af 10 prioriterer løn som det vigtigste emne i forhandlingerne. Hver anden vil også gerne have, at BUPL får forhandlet tid til forberedelse af det pædagogiske arbejde hjem, ligesom hver anden gerne vil have forbedringer af pensionen.