Børn lærer at styre følelserne

Syv sæt mørke øjne er rettet mod pædagog Tove Skov Jensen. »Dette er ikke en kartoffel, dette er en...«

Hun kigger spørgende på børnene. De sitrer, fordi de jo udmærket ved det. At det er en kop. En del hænder ryger hurtigt i vejret. En kan ikke tie stille og siger det uden at have fået lov. 

»Næste gang skal I huske at række hånden op, hvis I vil sige noget. Og først når jeg siger jeres navn, må I svare,« siger "ordstyreren" Tove Skov Jensen med tydelig stemme.

Legen fortsætter. Ofte må de to andre voksne i rundkredsen gribe ind, når børnenes opmærksomhed går andre veje. Hvilket sker ofte.

»Husk først at svare, når Tove siger dit navn,« kommer det fra pædagog Lucinete Dam.

Udover Tove Skov Jensen og Lucinete Dam er det pædagog Søren Poulsen, der sidder med børnene i rundkredsen og serverer ugens lektion i undervisningsprogrammet Trin for Trin. Et program, der skal lære de belastede børn i Mudderkliren at fungere sammen.

Inde på personalestuen står en rød kasse med alle de ingredienser, som pædagogerne skal bruge til programmet. Fotoplancher, en manual, musikkassetter og diverse remedier som plyshunden Hurtig-hunden. Alt hvad der skal til, når pædagoger diskuterer en social situation med børnene. Kassen er opdelt i lektioner, hvor formålet er klart defineret. 

I denne lektion snuser børnene til glæde, som er en af seks grundfølelser. De andre følelser er ked af det, vred, overrasket, bange og afsky (væmmelse). 

Tove holder et stort foto af en smilende dreng op for børnene. De snakker om, hvordan man kan se, at han er glad. Samtidig holder børnene sig til de regler, som de selv har været med til at definere i de forrige lektioner - 1. Ræk hånden op. 2. Snak ikke i munden på hinanden. 3. Der skal være ro. 

I alle fire lektioner á hver 20 minutter har pædagogerne lagt vægt på gentagelser og gentagelser.

»Faktisk har vi været igennem første lektion tre gange. Det fortæller noget om, hvor langsom udvikling, vi skal regne med,« siger Tove Skov Jensen.

Børnene er udvalgt af Mudderklirens 36 børn, der alle er fremmedsprogede, 90 procent er muslimer. Fritidshjemmet ligger i hjertet af Gellerup i Århus. Leder Thomas Rodin kategoriserer alle børnene som enten omsorgssvigtede eller truede.

Pædagogerne mener, at det er en fordel at starte så tidligt som muligt, og valgte derfor at sammensætte en egnet gruppe af de yngste børn.

»Vi vil gerne arbejde videre med den samme gruppe, også når de bliver ældre. Og når der kommer nye børn fra 0. klasse, håber vi at kunne begynde nye hold,« siger Lucinete Dam. 



Kræver tilvænning. Walla, otte år, og Nasrin, syv år, sidder pænt på hver sin side af Lucinete Dam i rundkredsen, hvor alle har faste pladser. I begyndelsen viste de to piger meget modstand mod Trin for Trin. Nu siger de glade: "Vi skal have Trin for Trin", og de synes faktisk, at det er lidt hyggeligt.

»Det var en stor omvæltning for børnene, at de pludselig skulle sidde i rundkreds og høre efter her i fritidshjemmet. Det plejede jo at høre skolen til. Den nye situation har krævet noget tilvænning«, fortæller Lucinete Dam. 

Også de voksne har skullet vænne sig til den lidt kunstige situation, det er, når man skal følge et program trin for trin. Desuden har pædagogerne også måttet sænke forventningerne om, hvornår resultatet af arbejdet kan måles på børnenes adfærd. 

»Vi skal nødvendigvis gøre vores helt egne erfaringer, fordi vores børn er så anderledes,« siger Tove Skov Jensen.

Pædagog Søren Poulsen ser ingen problemer i, at det er en slags undervisningssituation, børnene bliver sat i.

»Det er jo sociale færdigheder, vi lærer dem. Vi hjælper dem til at blive mere hele som mennesker. Og vi er sikre på, at når vi har været kassen igennem, er vi kommet hele vejen rundt omkring empati, impulskontrol og problemløsning samt selvkontrol.«

Den bevidstgørelse, der ligger i programmet, er Søren Poulsen sikker på vil virke positivt for børnene på længere sigt. Men endnu er det så nyt for både børn og voksne, at det kan være svært at se, hvor det fører hen.

»Men jeg håber da på, at børnene går ud her fra fritidshjemmet uden at komme ud i vold og kriminalitet, som mange ellers gør her i Gellerup. At de kan lære noget, som de kan bruge, når de skal stifte familie, danne venskaber, uddanne sig osv. Mange af vores børn har svært ved at finde gode venner, og Trin for Trin kan være et redskab til at blive bedre til at begå sig blandt andre på en god måde - de kan jo sagtens finde dårlige venner,« erklærer Søren Poulsen.



Et krav og ikke et tilbud. Det syv mand store personale gik sammen med den nærliggende Byggelegeplads Troldhøjen og bestilte to undervisere til en endags introduktion af Trin for Trin.

»Og det er det udgangspunkt, vi har. Vi har så købt en færdigpakke med materiale, der passer til alderen hos vores børnegruppe.«

Bliver vi lærere? Skal vi undervise?, var nogle af de spørgsmål, pædagogerne stillede, da Trin for Trin kom på dagsordenen. 

»Vi var usikre på, om børnene ville møde det med modstand, fordi de lige kommer fra undervisning på skolen. Vi diskuterede også, om vi skulle sælge det til børnene eller kræve det af dem,« siger leder Thomas Rodin.

De valgte at kræve det og sammensatte så en gruppe på ti, der bestod af både meget belastede og mindre belastede børn. 

»Alle havde en relation til nogle andre i gruppen, men det var ikke nødvendigvis dem, der havde allermest brug for det. For os er det vigtigt her at få erfaring og succes. Vi havde ikke lyst til at slå et for stort brød op i begyndelsen,« siger Thomas Rodin.

Forældrene til børnegruppen blev inviteret til en eftermiddagsintroduktion i programmet. 

»Der var ingen modstand, men de forholdt sig heller ikke kritisk til det, og de fleste kunne godt se formålet med programmet. Det skal lige siges, at 75 procent af vores forældre har brug for tolkning, hvilket jo vanskeliggør kommunikationen.«

Personalet diskuterede, om de magtede at tage Trin for Trin ind i huset. Blandt andet fordi de vidste, at det ville kræve ekstra meget af dem alle. I første omgang er Mudderkliren gået i gang med den første kasse, og så ser de, hvordan det ser ud, når kassen er gennemgået om et årstid.

»I det daglige kan vi endnu ikke se, om det bærer frugt. Men i forhold til den pædagogik, som vi praktiserer - og hele tiden har gjort - er det det lange seje træk, der tæller. Specielt i en institution som vores tager udvikling tid. Og den er ikke lineær - børn kan stå i stampe og så pludselig lave nogle kvantespring,« siger Tomas Rodin.



Et oplagt valg. Lederen mener, at Trin for Trin-konceptet er meget meget velegnet til et fritidshjem som hans.

»De fleste af vores børn har simpelthen ikke udviklet evnen empati, og det har vi selvfølgelig hele tiden forsøgt at tage højde for i vores pædagogik. Den skal passe til deres udviklingstrin. Det er vigtigt, at vi får sat ord på for dem, så de forstår, hvad der foregår i de relationer, de er i. Hvordan tror du, at han har det? Hvordan ville du have det, hvis det var dig?« forklarer Thomas Rodin.

»Vi forsøger at give børnene et grundlag for at blive bedre til at være sammen med andre mennesker, selv om de måske ikke har de samme ressourcer som andre børn. Men relationerne er vigtige, det er ikke nok at styrke det enkelte barn.«

Derfor var det også så oplagt for Mudderkliren at kaste sig over Trin for Trin.

»Vi ser det som et supplement, mere end en løsning. Det er ikke det bærende for os, men det er rart, at programmet er så struktureret. Vi har fået lagt det ind i vores dagligdag, som er meget præget af konflikter. Og en del af den konflikthåndtering handler også om empati. Trin for Trin skaber en opmærksomhed på de sociale og emotionelle kompetencer - ikke kun for børnene, men også for os pædagoger.«

»Det gælder jo ikke bare om at slukke bålet - altså at stoppe konflikten. De fleste gange vil vi også gerne have, at der er en udvikling, en læring, som gør det anderledes næste gang, problemerne opstår.«



Yderligere oplysninger: 

Mudderkliren tlf. 8625 6979



Hvad er Trin for Trin?

Trin for Trin er et undervisningsprogram, hvis formål er at udvikle børns sociale og følelsesmæssige kompetencer i alderen 4-10 år.

Trin for Trin lærer børnene sociale færdigheder, som styrker børnenes selvværd og ansporer dem til at arbejde for fælles trivsel. Programmet forebygger mobning og vold.

Det er udformet til at kunne anvendes i børnehaver, børnehaveklasser, skoler og fritidshjem/SFO.



Trin for Trin lærer børnene:

- empati, at mærke og forstå egne følelser og at kunne aflæse andres.

- impulskontrol og problemløsning, at stoppe op, tænke sig om og vælge den bedste løsning efter at have indkredset problemet og vurderet de mulige måder, det kan løses på.

- selvkontrol eller håndtering af frustration, samt nogle teknikker til at kunne mestre provokerende situationer.



Konsulent Lone Gregersen, DPU, har sammen med konsulent Bente Lindhard, Søllerød Kommune, taget initiativ til CESEL - Center for Social og Emotionel Lærling. Trin for Trin har været CESEL's første opgave. Programmet har eksisteret i snart 

to år i Danmark. I dag anvender mere end halvdelen af Danmarks Folkeskoler Trin for Trin. Hvor mange daginstitutioner, der bruger Trin for Trin, er der endnu ingen tal på.



En kasse Trin for Trin med undervisningsmaterialer og manual koster 1700 kroner plus moms.