Er du en leder med glimt i øjet, høje ambitioner og nysgerrigheden i behold?

Så har vi en spændende lederstilling, hvor du kan få lov at bruge din erfaring som leder og sætte dit eget præg i et dagtilbud i god udvikling beliggende i en kommune, hvor græsset gerne må betrædes.

Vi har høje ambitioner med vores dagtilbud og derfor er det vigtigt, at du kan skabe følgeskab og begejstring for pædagogisk udvikling og at du kan og tør gå foran i arbejdet med at skabe et dagtilbud af høj kvalitet, hvor både børn og medarbejdere trives. 

Samtidig vil det passe godt til opgaveløsningen, hvis du er

  • klar til at facilitere inddragende processer med medarbejderne, så I sammen kan videreudvikle pædagogikken
  • anerkendende og refleksiv
  • tydelig i dine forventninger 
  • strategisk og ambitiøs, men også evner at stikke fingeren i jorden
  • i besiddelse af gode kommunikative evner
  • interesseret i og har flair for forældresamarbejdet, både generelt og i forældrebestyrelsen

Derudover er det vigtigt, at du bidrager til udvikling af hele dagtilbudsområdet i Vallensbæk gennem aktiv deltagelse i lederteamet på dagtilbudsområdet, samt gennem sparring med ledelseskolleger, dagtilbudschef samt andre relevante samarbejdspartnere. 

Om Piletræet

Piletræet er en 0-6 års daginstitution i Vallensbæk Nord. Vi ligger placeret i et grønt område med masser af stisystemer som danner ramme for gode gåture og cykelture i vores ladcykler. Vi har også velholdte rammer både indendørs og udendørs. Vi er omkring 110 børn og 24 fastansatte medarbejdere. Vi har tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper, hvoraf den ene bh-gruppe er for de 5-årige børn. 

Sprogarbejdet ligger os meget på sinde, så vi sikrer at give alle børn de bedst mulige betingelser. I januar 2024 startede alle medarbejdere på et 1½ års uddannelsesforløb i Sprogklar”,” som er grundlagt af Justin Markussen-Brown og bygger bro mellem forskning og praksis. 

Vi arbejder også med ICDP og der er planer om at hele dagtilbudsområdet i Vallensbæk Kommune på sigt skal certificeres. 

Kom og mød os og mærk pædagogikken og stemningen, så fortæller vi gerne meget mere på en uformel rundvisning. Du er velkommen til at kontakte konstitueret leder Dorthe Rud Hansen på 2016 6786 eller koordinerende pædagog Helle Skov på 4797 4760 for yderligere oplysninger eller aftale om rundvisning. Hvis du har spørgsmål af mere overordnet karakter, er du velkommen til at kontakte dagtilbudschef Mette Theisen på 2495 2508. 

Piletræet ligger centralt i forhold til offentlig transport. Der er 7 min. gang fra Albertslund station og 18 min. med toget til Københavns Hovedbanegård. Derudover ligger vi 5 min fra motorvejsafkørsler.

Om dagtilbudsområdet i Vallensbæk 

Vi er et lederteam, der tør at drømme stort og vi har mange spændende planer, hvor vi ser frem til at have dig med! Der er mange tiltag i gang, blandt andet forløb med ICDP og Sprogklar, samt fælles kompetenceudvikling af medarbejdere på tværs. Vi er stolte af at lede og arbejde efter Vallensbæk kommunes udviklingsstrategi og vores fælles børnesyn på 0-18 årsområdet. Vi sætter sammen den fælles retning og arbejder ud fra en fælles ramme med plads til forskelligheder, så det giver mest mulig mening for medarbejdere, forældre og børn lokalt i dagtilbuddene. 

Vi har også to praksisvejledere, der i samarbejde med ledere og pædagogisk personale igangsætter og understøtter udviklingsprocesser i dagtilbuddene. Dette italesætter både medarbejdere og ledere som værdifuldt og meningsskabende. 

Praktiske oplysninger

Ansøgningsfrist er den 12. marts og vi forventer at holde samtaler den 17. og 21. marts, og at du kan starte den 1. maj. Der vil være en test mellem 1. og 2. samtale.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. 

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.