Notat om pauser
Det siger arbejdstidsaftalen og arbejdsmiljøloven om pauser
I lov om gennemførelse af dele af EU’s arbejdstidsdirektiv står der i § 3, at en lønmodtager med en daglig arbejdstid på mere end 6 timer har ret til en pause af et sådant omfang, at pausens formål tilgodeses. Pausen lægges efter de for arbejdsstedet normale regler for planlægning af arbejdstiden. I KTO aftalen om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden fastslås, at de nærmere bestemmelser om pauser fastsættes i de enkelte overenskomster.
Direktivet er et arbejdsmiljøbeskyttelsesdirektiv, hvorfor det er sådanne hensyn, der skal lægges til grund for forståelsen af direktivet.
§ 3 er en minimums bestemmelse, der fastslår, at hvis en ansat har en arbejdsdag på mere end 6 timer, så har den ansatte i al fald krav på en pause i løbet af arbejdsdagen. Direktivet skal IKKE forstås således, at den ansatte skal have arbejdet 6 timer eller mere for at være berettiget til en pause.
KTO Rammeaftale om deltidsarbejde fastslår i § 4, stk. 1, at deltidsansatte i forhold til ansættelsesvilkår ikke må behandles på en mindre gunstig måde end sammenlignelige fuldtidsansatte, udelukkende fordi de arbejder på deltid, medmindre forskelsbehandlingen er begrundet i objektive forhold.
I BUPL’s arbejdstidsaftale § 13, stk. 3 står der, at pauser af mindre end ½ times varighed, hvorunder den ansatte står til rådighed og ikke kan forlade arbejdsstedet, medregnes i arbejdstiden. Andre pauser medregnes ikke.
Det har altid været kutyme på daginstitutions-, skole- og klubområdet, at de ansatte har ret til en betalt pause på en lille halv time. Da deltidsansatte ikke må forskelsbehandles, har de også krav på en pause.
Af arbejdsmiljøloven § 38, stk. 1 fremgår, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuld forsvarligt. For at opfylde denne formålsbestemmelse anbefaler BUPL, at pædagogerne ud over frokostpausen tillige holder flere mindre pauser i løbet af dagen.
tjp, 2014
