Ny minister: Det her skal I give børnene med videre

Børns vej til en god skolestart begynder længe før første skoledag, mener børneminister Jacob Mark. Han vil styrke den almene pædagogik – og gøre op med dårligere normeringer, når børn rykker i forårs-SFO.
Portrætfoto af børneminister Jacob Mark (SF)
Børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark (SF) undrer sig over, at årtiers nedskæringer på dagtilbudsområdet ikke har fyldt mere i debatten om de nedslående PISA-resultater.

“Børn skal begynde deres skoletid med en rygsæk fuld af kram, dannelse, forståelse og fællesskab, fordi de har været sammen med godt pædagogisk personale. Det er vigtigt.”

Sådan lyder det fra børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark (SF) til Børn&Unge.

Han mener, at daginstitutioner kan spille en væsentlig rolle i løsningen på den bekymrende tendens med faldende PISA-resultater. Alligevel har daginstitutionerne fyldt meget lidt i de seneste ugers PISA-debat.

3 pointer fra Børn&Unges interview med Jacob Mark:

  1. God almen pædagogik med minimumsnormeringer, uddannet personale og ordentlige ressourcer gør, at børn bliver mere klar til at gå i skole. De skal begynde deres skoletid med en rygsæk fuld af kram, dannelse, forståelse og fællesskab.
  2. Muligheden for at lave god pædagogik er i de seneste 30 år blevet begrænset af besparelser. Det skal ændres, mener børneministeren.
  3. Jacob Mark vil ikke acceptere, at børn begynder i forårs-SFO med dårligere normeringer end i børnehaven.

Hvad mangler i debatten om PISA?

“Når man hører debatten, får man indtryk af, at børns liv først begynder, når de er seks år. Vi har i en del år hørt fra børnehaveklasselederne, at børn i dag er anderledes, når de begynder i børnehaveklassen. De er ikke lige så klar til at gå i skole som tidligere.”

“Det skyldes blandt andet, at der i 30 år har været skåret ned på daginstitutionerne, så muligheden for at lave god pædagogik har været mindre.”

“Jeg tror på, at almen pædagogik med minimumsnormeringer, uddannet personale og ordentlige ressourcer gør, at børn bliver mere klar til at gå i skole.“

Ser du andre sammenhænge?

“Vi har i lang tid sendt børn i skole før tid. Jeg blev selv skoleudsat, men det har man lukket ned for i en årrække.”

“Det er man begyndt at ændre på, men der er også et andet fænomen, hvor kommuner sender børn tidligere fra børnehave til SFO gennem forskellige udgaver af forårs-SFO.“

“I virkeligheden er det mange steder bare besparelser på normeringerne, hvor du rykker børnene over i et SFO-tilbud, som er det rene vilde vesten, hvor pædagogerne gør det så godt, som de kan.”

“Der bliver hele tiden sat mere fart på, og der bliver skåret på normeringerne. Det prøver vi at lave om på nu ved at sige, at der skal være minimumsnormeringer hele vejen frem til skolestart, og at man ikke kan omgå det med forårs-SFO.”

“Man skal ikke undervurdere betydningen af, at børn begynder tidligt i SFO. Det er jo fem- og seksårige børn, som går fra at have en tryg tilværelse i børnehaven til i april eller maj at komme i et tilbud, de ikke kender, og hvor der er meget dårligere normeringer.”

“Det skal vi ikke acceptere. Man må gerne lave gode overgange, men der skal være ordentlige normeringer. Flere kommuner er heldigvis begyndt at bryde med forårs-SFO og sige, at det vil de ikke længere.”

Hvor langt er den politiske proces med normeringer i forårs-SFO?

“Politisk er spørgsmålet ikke afklaret, men ligger til forhandling hos folkeskoleforligskredsen.”

“Det er dog besluttet i økonomiaftalen for kommunerne, at der skal være minimumsnormeringer hele vejen til skole, og at man ikke kan omgå det. Der er også sat penge af til det, men nu skal loven laves.”

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.