Gentagne lovbrud i kommuner: Nu har ministeren fået nok
Landets kommuner har fået et milliardbeløb til at leve op til lovkravet om minimumsnormeringer, som trådte i kraft 1. januar 2024.
Alligevel har en række kommuner ikke formået at leve op til lovens krav. Det viser helt nye tal fra Danmarks Statistik:
- I alt ni kommuner havde i 2025 en dårligere normering end lovens krav om højst tre børn pr. personale i vuggestuen og højst seks børn pr. personale i børnehaven.
- To af kommunerne – Ikast-Brande og Thisted – brød også loven i 2024.
Minister sender kommuner til Ankestyrelsen
Børne- ældre- og boligminister Jacob Mark (SF) har allerede meldt ud, at han vil sende sagerne om kommuner, der ikke overholder minimumsnormeringerne, til det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen.
Samtidig vil ministeren sende et brev til kommunerne, hvor han beder dem om at rette op.
”Kommunerne har haft fire år til at indfase normeringerne. Og de har vel at mærke modtaget betydelige midler til at leve op til kravet. Det er derfor helt uacceptabelt. Det er børnene, man snyder,” skriver Jacob Mark på Facebook om baggrunden for beslutningen.
BUPL roser hurtig reaktion: Der er nødt til at være en konsekvens for kommunerne
Hos BUPL er formand Elisa Rimpler glad for, at Jacob Mark har besluttet at sende de kommuner, som har brudt loven, videre til Ankestyrelsen.
”Det viser, at vi har en minister på området, som tager det her alvorligt. For der skal selvfølgelig være en konsekvens, når kommuner snyder børn for det, de har krav på, og som de har brug for. Så det er vigtigt, at ministeren holder kommunerne ansvarlig og siger ’hey, I er simpelthen nødt til at overholde loven,’” siger pædagogernes formand.
Loven ligner et reelt værn mod sparekniven
To kommuner har som nævnt brudt loven to år i streg. Men derudover er samtlige kommuner, som brød loven i 2024, på den rigtige side af lovkravet i de nye tal.
Dermed ser loven ud til rent faktisk at blive det værn mod besparelser, der kan bare vejen for en genopretning af dagtilbudsområdet, mener Elisa Rimpler.
Netop fordi minimumsnormeringerne er et absolut minimum, havde hun dog gerne set, at kommunerne af sig selv ikke bare overholdt normeringsloven, men også ’byggede ovenpå’ med flere pædagoger og mere faglighed.
”Jeg er overbevist om, at hvis der ikke var en lov, kommunerne skulle leve op til, så havde normeringerne set endnu værre ud. Nu ser vi rent faktisk, at normeringerne begynder at blive bedre efter årtiers besparelser. Men det går langsomt, og der er forskel på, hvordan normeringerne ser ud på papiret, og hvordan de opleves i hverdagen. Alle kommuner bør have ambitioner om mere,” siger pædagogernes formand.
