Pædagogisk dilemma: Må vi give børnene kælenavne?
Ugen dilemma fra en anonym børnehavepædagog:
'Nogle af mine kolleger sætter spørgsmålstegn ved, om det er professionelt at kalde børnene noget andet end deres rigtige navne.
De argumenterer, at det måske er sjovt for nogle børn i nogle situationer, men at det kan være, at nogle ikke bryder sig om det, og så kan det være svært at sige fra som barn.
Hvad er jeres holdning til brug af kælenavne til børnene i institutionen? Er der pædagogiske argumenter for og imod?'
Ugens dilemma-panel:
Iben Due Lund, læringsmiljøpædagog i Odense Kommune
"Vi voksne er rollemodeller for børnene, der ofte gør, hvad vi gør. Det at kalde nogen et kælenavn kræver timing, overblik, indføling. Og evnen til at justere sig selv kræver kompetencer, vi ikke kan forvente, at børnene har på egen hånd. Faktisk kan det også være udfordrende for voksne at sige fra overfor et velment kælenavn."
"I legen kan vi sagtens kalde hinanden noget sjovt. Men at bruge et kælenavn i det rum, hvor vi er os selv, er virkelig noget, man skal være opmærksom på: Er det okay for de børn, der bliver kaldt noget? Er det okay for de børn, der måske ikke bliver kaldt et kælenavn, men som opfatter de voksnes kælenavne som udtryk for en varm tilknytning?"
Maj Luffe Andersen, leder af Børnehuset Gnisten i Gladsaxe Kommune:
"For mig er kælenavne et stort udtryk for kærlighed og omsorg, men også for, at jeg ser børnene som noget særligt, når jeg giver dem et kælenavn.Det kan være et godt redskab til at etablere en god, tillidsfuld relation. At børnene kan mærke, at jeg virkelig vil dem, når jeg kalder dem for ’lille fnuller’ for eksempel."
"Men jeg har engang oplevet, at forældrene frabad sig, at vi brugte deres kælenavn til deres barn i institutionen, fordi de gerne ville have det for sig selv. Det respekterer vi selvfølgelig. Som pædagog skal man være opmærksom på, at det kan være lidt prekært at skulle sige fra overfor et kælenavn. Måske skal man sige til forældrene: ’Jeg kan godt finde på at give børn et kælenavn, hvordan har I det med det?’ Vi skal jo ikke ende i en situation, hvor børn eller forældre synes, at vi taler nedladende eller umyndiggørende til barnet."
Du kan læse mere om dilemmaet i Børn&Unge nr. 5, 2025.