Guide: Sådan genkender du angst hos børn og unge
En af de lidelser, der gør livet sværere for mange børn og unge, er angst. Hen over de seneste 10 år er antallet af børn mellem 0 og 17 år med angstlignende diagnoser steget med hele 52 procent.
Her kan du læse om de forskellige former for angst, om de typiske tegn på angst og om, hvordan du systematisk kan gribe den pædagogiske opgave an.
Kilde til guiden er Lisbeth Jørgensen, cand.psych.aut. og specialist i psykoterapi. Hun har blandt andet udgivet bogen 'Børn og unge med angst. En håndbog til voksne omkring barnet'.
Hvad er angst?
Angst er ikke ’bare’ angst, men findes i flere udgaver. Ofte har angste børn flere forskellige symptomer. De typiske angstdiagnoser hos børn og unge er:
1. Generaliseret angst
Børn med generaliseret angst er overdrevet bekymrede for stort set alt. De bekymrer sig om deres skolegang, konkurrencer, venner, familie, sygdom og nye ting, der skal ske. De stiller ofte mange spørgsmål og kan have fysiske symptomer som ondt i hovedet eller maven.
2. Enkelfobier
Børn med enkelfobier er bange for særlige ting eller situationer. De kan være bange for bestemte dyr, højder eller at flyve. Blot tanken om, at de skal opleve situationer, udløser stærk angst, og børnene kan typisk reagere med vrede, gråd eller ved at klynge sig til forældrene.
3. Separationsangst
Børn med separationsangst bekymrer sig om, at noget slemt skal ske med forældrene eller med dem selv, når de ikke er sammen med familien. Derfor oplever de angst, når de er adskilt fra deres forældre, og de har ofte svært ved at gå i skole eller sove hos en kammerat.
4. Social angst
Børn med social angst er sky og tilbagetrukne sammen med andre, og de bekymrer sig meget om, hvad andre synes om dem. De undgår derfor mange sociale situationer som fødselsdage, fester eller at tale i telefon. De har ofte svært ved at etablere venskaber og føler sig derfor ensomme.
5. Panikangst
Panikangst består af gentagne, uventede voldsomme angstanfald, der tilsyneladende kommer ud af den blå luft. Efter anfaldene bekymrer personen sig om, hvornår anfaldene kommer igen, eller om, hvad der er årsagen til anfaldene. Panikangst optræder sjældent i barndommen, men kan forekomme blandt unge.
Lær tegnene at kende
Angst hos et barn kan vise sig på flere måder. Her er de typiske symptomer:
- Holder sig for sig selv og deltager ikke aktivt.
- Stiller mange spørgsmål og kræver meget beroligelse.
- Svarer sjældent på spørgsmål og siger sjældent noget af sig selv.
- Får hovedpine og mavepine, når det skal præstere noget i skolen eller skal noget, det er bange for.
- Ønsker ikke at deltage i sociale aktiviteter som for eksempel børnefødselsdage.
- Har det svært, når dagligdagen er ude af struktur.
- Bliver indelukket eller vred, når der sker noget uforudset.
- Begynder at svede og ryste, når en situation fremkalder angst.
- Vil helst være i nærheden af sine forældre og prøver at undgå skole og SFO.
- Undgår situationer forbundet med præstation eller situationer, hvor der er risiko for at blive til grin.
Hvornår kommer angsten?
Angst kan opstå hos børn fra børnehavealderen og i resten af livet. Nogle børn er født med et ængsteligt temperament og har udvist usikkerhed og angst, fra de er helt små. Andre børn har været helt upåfaldende, til de en dag oplever noget ubehageligt, som udløser angst.
Hvornår er angsten unormal?
Det er helt normalt, at Emma på ni år i perioder er bange for monstre under sengen, eller at Emil på fem år græder, når han skal afleveres i børnehaven. Nogle typer angst er normale i nogle aldre. Normal angst er forbigående. Ved egentlige angstlidelser er intensiteten og hyppigheden af angsten meget mere udtalt.
Hvornår ringer alarmklokkerne?
Når barnet går glip af ting på grund af angsten. Angsten kan for eksempel forhindre barnet i at tage på lejrtur og sove hos venner, fordi det ikke tør sove væk fra sine forældre. Eller når angsten ikke er forbigående. I en del tilfælde går det over af sig selv. Hvornår man begynder behandling, afhænger af en individuel vurdering.
