Arbejder I med flersprogede børn? Disse 4 ting skal I være helt skarpe på

Flersprogede børn risikerer at blive stemplet som bagud, selvom deres udvikling er helt normal, advarer forsker. Erfaringerne fra ny, bekymrende forskning giver anledning til, at daginstitutioner øger deres fokus på fire ting.
Tilgangen til flersprogede børn giver risiko for at helt normale børn bliver stemplet som bagud, advarer Lars Holm, forsker fra DPU ved Aarhus Universitet.
Ofte bliver flersprogede børn allerede i daginstitutionerne mødt med et mangelsyn, fordi de sprogvurderes ud fra en ensproget dansk norm. Det giver pædagogerne en 'umulig opgave,' advarer forsker Lars Holm, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet.
Artikel
Af: Marie Bille, journalist

Tusindvis af flersprogede børn begynder i skole med stemplet ’sprogligt bagud’, selvom de har en helt almindelig flersproget udvikling.

Sådan lyder advarslen fra forsker Lars Holm, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet.

Han har sammen med forsker Annegrethe Ahrenkiel analyseret, hvordan synet på flersprogede børn i danske dagtilbud har ændret sig gennem de seneste 30 år, og deres forskning viser peger blandt andet, at:

  • Flersprogede børn kan blive set som værende ’bagud’ eller ’i risiko’, selv om de har en helt almindelig flersproget udvikling.
  • Danmark har bevæget sig fra en mere rummelig forståelse af flersprogede børns samlede sprog til en ’fortielse af flersprogethed.'
  • Når systemet ikke tydeligt anerkender flersprogethed, får pædagoger en ’umulig opgave’ uden fælles sprog og faglige redskaber til flersprogede børns sproglige udvikling.

Læs også: Vurderer du flersprogede børn som bagud, selvom deres udvikling er helt normal?

Forskningen giver anledning til, at pædagoger ledere kigger institutionens arbejde med flersprogede børn efter i sømmene.

Hvis I vil diskutere jeres praksis i arbejdet med flersprogede børn, kan I tage udgangspunkt i disse fire spørgsmål til refleksion:

1

Hvornår ser vi først og fremmest barnets dansk, og hvornår ser vi barnets samlede sproglige ressourcer?

2

Hvad ved vi om de sprog, som børnene bruger derhjemme, i familien og sammen med andre børn?

3

Hvornår hjælper sprogvurderinger os til at støtte et barn, og hvornår risikerer de at give os et for snævert blik på barnets sprog og ressourcer?

4

Hvordan taler vi om flersprogede børn i personalegruppen: som børn med mangler eller som børn med flere sprog at kommunikere på?

Mere om forskningen: Dagtilbuds syn på flersprogede børn

Lars Holm, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet og forsker Annegrethe Ahrenkiel har undersøgt, hvordan synet på flersprogede børn i danske dagtilbud har ændret sig gennem 30 år i blandt andet lovgivning, ministerielle vejledninger, læreplaner, sprogvurderingsmaterialer og politiske dokumenter fra 1996 og frem.

Deres hovedpointe er, at Danmark har bevæget sig fra en mere rummelig forståelse af flersprogede børns samlede sprog til en stærkere etsproget dansk ramme.

Læs hele Børn&Unges artikelserie om forskningen: Vi risikerer at stemple børn bagud længe før skolestart

Fold ud Fold ind
Udskriv

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.

Find din lokale fagforening
Skriv til din lokale fagforening i Mit BUPL