Særligt 3 grunde: Derfor leger I meget bedre i skoven

Børnene udvikler deres fantasi på en helt anden måde, når de leger i skoven. En del af forklaringen er, at pædagogens rolle ændrer sig, når I er på tur - og det kan I udnytte 'hjemme' i institutionen.
Illustration af barn, der forestiller sig at kæmpe med sværd i skoven
Forskerne Mathilde Sederberg og Anne Bahrenscheer observerede børn og pædagoger i skoven. De så, at turene gjorde noget helt særligt ved børnenes leg. Og det skyldtes blandt andet, at pædagogernes rolle ændrede sig.

Efterårsvejret gør skovene særligt indbydende i disse dage. De flotte røde blade inviterer til friske gåture og fantasifulde lege.

Og netop i forhold til børns fantasi og fordybelse kan skoven noget helt særligt.

Sådan lyder det fra Mathilde Sederberg, forsker og lektor på Københavns Professionshøjskole, som har undersøgt den pædagogiske praksis i naturen sammenlignet med den ’almindelige’ daginstitution (se mere i faktaboksen nederst).

Hun peger på 3 årsager til, at børn – og pædagoger – ofte leger bedre i skoven end i institutionen:

1

Skoven giver rum til fordybelse og fantasi

Forskerne havde forventet, at aktive og risikofyldte lege ville fylde meget i skoven.

 

Men deres observationer af børn og pædagoger i skoven viste, at fantasi og fordybelse fyldte enormt meget.

 

”Vi havde troet, vi skulle kigge meget på det risikofyldte og det kraftfulde i legene i skoven. Men vi måtte jo bifalde, at det med fantasi og fordybelse fyldte enormt meget. Det var ikke, hvad vi gik ud for at undersøge, men en del af det, vi kom hjem med,” siger Mathilde Sederberg.

2

Øget fleksibilitet gør både børn og pædagoger mere nærværende

En af årsagerne til, at børnene kan fordybe sig mere i legen i skoven, er, at den skemalagte hverdag fra institutionen bliver lagt på hylden.

 

Netop den forskel åbner også for, at pædagogerne kan fordybe sig mere, viste forskernes observationer:

 

"Pauserne blev holdt løbende, også sammen med børnene, og pædagogerne oplevede, at de selv kunne fordybe sig meget mere, fordi de ikke er underlagt skemaer og strukturer.” 

3

Pædagoger bliver mere deltagende og mindre kontrollerende

Forskningsprojektet viste også, at pædagogerne får en anden rolle i naturen end hjemme på legepladsen. De er mere deltagende og mindre kontrollerende, forklarer Mathilde Sederberg.

 

En pædagog sagde det sådan her: ’Jeg bliver meget mere legebarn i skoven og tager del i aktiviteterne. Jeg klatrer selv, jeg laver selv de udfordringer, som børnene gør.’

 

Læs også: Børn leger mere fantasifuldt og fordybet i skoven

5 spørgsmål til dig og kollegerne: Hvordan får vi fordybelsen fra skoven med ind på stuen?

Forsker Mathilde Sederberg opfordrer pædagogerne til at diskutere, hvordan de kan tage fleksibiliteten og nysgerrigheden fra skovturene "med hjem" i den konventionelle daginstitution. 

”Det er jo ikke alle, der er lige ved en skov eller har mulighed for at få sit barn i en udflytterbørnehave. Det må være en ambition at prøve at få nogle af de ting ind i dagligdagen i den konventionelle børnehave også,” siger hun.

Diskussionen af, hvordan I kan få fordelene fra naturpædagogikken integreret i jeres hverdag, kan tage udgangspunkt i disse 5 spørgsmål:

  1. Hvordan engagerer vi os kropsligt i børns lege på stuen, på legepladsen og i naturen? Forskelle og ligheder?
  2. I hvilke situationer vi for eksempel henholdsvis deltagende, observerende eller kontrollerende?
  3. Hvordan kan vi få mere frihed og fleksibilitet ind i dagligdagen, så vi får bedre mulighed for fordybet leg?
  4. Hvilke muligheder finder der i lokalområdet, hvor vi sammen med børnene kan gå på opdagelse og eventyr?
  5. Hvilke muligheder har vi for risikofyldt leg i vores institution og i lokalområdet?

Pædagogisk praksis i naturen: Mere om forskningsprojektet

Forskningsstudiet, som omtales i artiklen, undersøgte den pædagogiske praksis i naturen sammenlignet med den ’almindelige’ daginstitution.

Projektet, som er fra 2023, er en del af forskningsprojektet ’ODIN – Skovbørnehaver, et sundere valg?’.

Andre delprojekter i studiet har undersøgt, om skovbørn er bedre motorisk udviklede, er mere fysisk aktive og bruger mindre antibiotika, mens de går i børnehave, samt om de er mindre overvægtige efter, at de har afsluttet børnehaven.

Om forskerne bag studiet:

Mathilde Sederberg er cand.scient. i idræt og psykologi og har en master i sundhedspædagogik. Hun er lektor og underviser på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

Anne Bahrenscheer er cand.scient i idræt og biologi og har en master i sundhedspædagogik. Hun er konsulent, underviser og forskningsmedarbejder på Københavns Professionshøjskole.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.