Sådan søger I fonde i en AI-tid
Det gælder om at skille sig ud fra mængden, når man søger fonde, og det er blevet sværere, for nu kan alle skrive bedre ansøgninger ved hjælp af kunstig intelligens. Derfor skal der mere til for at få adgang til pengetankene.
”Tidligere kunne man komme langt med en velformuleret ansøgning. I dag gør AI det hurtigt og nemt at skrive en god tekst, og når bundniveauet hæves, øger det konkurrencen,” fortæller Rasmus Munch. Han er partner i konsulentvirksomheden Fundraiseren, som netop har udgivet publikationen ”Fundraising udsyn 2026” med perspektiver på AI’s indflydelse på fondsansøgninger.
Fonde giver ikke støtte til AI-ansøgninger, men til det stærke projekt, understreger Rasmus Munch. Derfor kan det stadig betale sig for pædagoger og daginstitutioner at søge.
”Man skiller sig ud ved både at beskrive et reelt behov, og hvordan det projekt, man søger penge til, vil gøre en forskel,” siger han og giver et eksempel: ”Vi ser i vores observationer og hører i samtaler med børn og forældre, at en gruppe står udenfor legefællesskabet. Det vil vi løse ved at udvikle et motorisk miljø, som er velegnet til små legefællesskaber. Derfor søger vi om støtte til de og de redskaber.”
Grundig dokumentation styrker troværdigheden
Det rækker ikke at søge om penge til et klatrestativ eller en gynge.
”Man skal helt konkret fortælle, hvordan projektet vil gøre en forskel. Man kan fx skrive, at man vil undersøge børnenes deltagelse i legefællesskaber før, under og efter, at projektet er sat i værk. På den måde viser man, at man arbejder grundigt med dokumentation og er ærlig om resultaterne. Det styrker ens troværdighed,” siger Rasmus Munch.
Fonde støtter i stigende grad projekter, som vægter relationer og faglighed og også har evnen til at samle mennesker om en ide, som skaber værdi for andre. Derfor står man godt ved at gå sammen med andre om udfordringen. Det kan fx være lokalsamfundet eller et firma, som sælger legeredskaber.
Tanken om at involvere flere bør begynde tidligt i processen.
”Tidligere rådede jeg daginstitutioner til at lade en medarbejder bruge flere uger på at udarbejde en ansøgning, men en god ansøgning kræver både indsigt i børnegruppen, i legeredskaber og i, hvilken forskel de kan gøre. Derfor er det bedre at lade et team beskrive, hvilke udfordringer et projekt skal løse, og her må der gerne være forældre med, så man får et bredere perspektiv,” siger Rasmus Munch.
AI kan stille kritiske spørgsmål til ansøgningen
Man kan få AI til at skrive fondsansøgningen, men AI har hverken indblik i pædagogisk faglighed eller i den konkrete udfordring, man vil løse, så man får mere ud af at bede den kunstige intelligens tjekke, om ansøgningen rammer fondens formål, krav og kriterier. For i den anden ende bruger mange fonde AI til netop det, når de skal sortere i ansøgningerne.
”Man kan bruge AI til at matche sit projekt med relevante fonde, og AI kan også hjælpe med at skrive den gode ansøgning til en bestemt fond. Det gør det lettere at søge 10.000 kroner et sted og 80.000 kroner i en anden fond. Man kan også bede AI stille kritiske spørgsmål til det udkast, man har skrevet, og på den måde kvalificere, om ansøgningen bygger på pædagogisk faglighed,” siger Rasmus Munch.