Førlederforløb for pædagoger, der vil være ledere
Et nyt førlederforløb for pædagoger
'Parat til Ledelse i den pædagogiske faglighed' er et førlederforløb for pædagoger, der ønsker eller overvejer at blive pædagogfaglige ledere.
Forløbet giver viden, kompetencer og plads til dine overvejelser i forhold til ledelsesfunktionen og det at gå fra pædagog til leder. Undervejs bliver du rustet til at træffe et kvalificeret valg om, hvorvidt ledelse er næste skridt for dig.
På førlederforløbet får du:
- Viden og kompetencer med en markant professionsfaglig vinkel, der lægger vægt på de særegne aspekter ved pædagogfaglig ledelse.
- Mulighed for at prøve kræfter med ledelse i praksis.
- En mentor, der støtter dig i at udfolde dit potentiale.
- Et forløb, der kan indgå som et af de valgfrie moduler i diplomuddannelsen i ledelse eller den offentlige lederuddannelse, hvor modulet giver merit.
- Forløbet udgør 5 ECTS-point og strækker sig over 5 måneder.
Førlederforløbet er udviklet af BUPL og Danske Professionshøjskoler.
Her kan du se, hvor der udbydes hold lige nu:
Hvis du vil høre om muligheden for at deltage i fremtidige førlederforløb andre steder i landet, kan du kontakte den ansvarlige fagperson på VIA eller Københavns Professionshøjskole.