Ny forskning: Derfor kan fritidsinstitutionen være et frirum fra mistrivsel
Fritidspædagogikken har stor positiv indflydelse på børn og unges trivsel. Så klar er konklusionen i et nyt forskningsprojekt, der netop undersøger fritidspædagogikkens betydning for børn og unges trivsel og udvikling.
”På tværs af aldersgrupper peger børnene og de unge selv på, at mistrivsel især finder sted i skolen og i familien, men ikke på fritidshjemmet eller i klubben. Det er tværtimod her, de kan finde et frirum fra mistrivsel,” fortæller Kirsten Elisa Petersen, der er lektor ved DPU og leder af undersøgelsen ’Pædagogers arbejde med børn og unge i fritidspædagogikken - Fritidspædagogikkens betydning.’
Mistrivsel er ikke et enten-eller
I den offentlige debat om trivsel og mistrivsel fremstår det nogle gange, som om børn og unge enten trives eller mistrives. Så enkelt er det ikke, siger Kirsten Elisa Petersen.
"Det er en vigtig pointe, at børn og unge meget vel kan være i god trivsel i deres ungdomsklub, mens de samtidig oplever mistrivsel i skolen. Trivsel er dermed et begreb, som også er forbundet til de specifikke sammenhænge, hvor de unge lever deres hverdagsliv."
Det frivillige element er centralt
For børnene er det tiltrækkende, at de i fritidsinstitutionerne oplever et inkluderende fællesskab. Der er inklusion af alle børn og unge, voksne, lyttende voksne og mulighed for at deltage i aktiviteter, som de selv oplever som spændende og meningsfulde.
"Aktiviteterne er selvvalgte, og de er båret af børnenes og de unges egne interesserer. Det frivillige element er helt centralt for god fritidspædagogik. Børnene og de unge fremhæver, at de selv kan vælge, og at de kan lave noget, de selv finder på. Men så ligger hele den pædagogiske idé jo samtidig i, at det ikke bare er aktiviteter for aktiviteternes skyld. Aktiviteterne er derimod hele tiden rammet ind i det fagpædagogiske rum," siger Kirsten Elisa Petersen.
Pædagoger er gode voksne
Pædagogerne spiller også en væsentlig rolle i forhold til trivsel.
"Børnene og de unge peger selv på, at de oplever, at der er højere til loftet i fritidshjemmene og klubberne, og at der er gode voksne, som man kan snakke med. Som de siger i undersøgelsen om pædagogerne: 'De er søde, og man kan joke med dem'. Og de fremhæver også, at de voksne er gode til at gå med på deres ideer," siger Kirsten Elisa Petersen.
Klubben er børnenes eget sted
Anders Brink Thomasen og Kasper Gerberg Andersen er begge pædagoger i Klub Den Gule Cykel i Viborg. De er ikke overraskede over rapportens konklusioner.
”Generelt er klubtilbud ekstremt vigtige for børns udvikling,” konstaterer Kasper Gerberg Andersen.
Børnenes trivsel hjælpes blandt andet på vej ved, at de oplever, at klubben er deres helt eget sted.
”Vi kan sagtens sætte aktiviteter som klatring eller kajak i gang, og vi gør det gerne, men vi vil helst have, at børnene kommer med noget, de har lyst til at lave. Det er der, samspillet sker, og har de ikke lyst til det, vi har forberedt, så går vi i en anden retning,” siger Anders Brink Thomasen.
Klubben skal være et andet hjem, hvor der ikke er noget pres for at være nogen anden, end den man er, påpeger Kasper Gerberg Andersen.
”Det er et delvist præstationsfrit rum. Vi har konkurrencer, men jeg tror ikke, børnene går herfra og tænker, at de er verdens bedste, fordi de har vundet en af konkurrencerne. De har bare haft det sjovt,” siger han.
Må godt komme på dybt vand
Generelt er det et vigtigt element i klubpædagogernes arbejde at indgå i aktiviteterne på et jævnbyrdigt niveau.
”På et tidspunkt sagde nogle børn: ’Andre steder – i skolen for eksempel – kigger de voksne på os, når de har sat aktiviteter i gang. I er med til at lege med os.’ Vi må godt komme på dybt vand sammen med børnene og ikke vide, hvordan vi klarer de udfordringer, de giver os,” siger Kasper Gerberg Andersen.
