Afstemning på kongressen 2024

Ekstraordinær kongres i BUPL 2025

BUPL holder ekstraordinær kongres onsdag den 5. november 2025. På kongressen skal de delegerede tage stilling til fem lovændringsforslag, der skal gøre BUPL mere bæredygtig og handlekraftig.

BUPL’s hovedbestyrelse har besluttet at indkalde til en ekstraordinær kongres med det formål at behandle fem lovændringsforslag.

Forslagene skal gøre organisationen mere bæredygtig og handlekraftig. Forslagene fører tilsammen til en årlig besparelse på 3,4 mio. kr.

Her er de fem lovændringsforslag

Ny landsledelse

Hovedbestyrelsen indstiller til kongressen at, der oprettes en ny landsledelse (hovedbestyrelse), hvor formændene indtræder på lige fod med det øvrige hovedbestyrelsesmedlem, mens den anden plads vælges blandt medlemmerne på de lokale generalforsamlinger.

Forslaget vil give en årlig besparelse på 1,3 mio. kr.

Et forretningsudvalg på fire personer

Hovedbestyrelsen indstiller til kongressen, at forretningsudvalget fra kongressen i 2026 reduceres fra fem til fire, så forretningsudvalget fremadrettet udgøres af en formand, næstformand, hovedkasserer og yderligere 1 medlem af forretningsudvalget.

Forslaget vil give en årlig besparelse på 1,3 mio. kr.

Kongreskadence

Hovedbestyrelsen indstiller til kongressen, at der afholdes ordinær kongres i BUPL og landsmøde i Lederforeningen hvert tredje år og at der afholdes fortsat generalforsamlinger i fagforeningerne hvert år eller alene i de år, hvor der er ordinær kongres i BUPL.

Forslaget vil give en årlig besparelse på 0,6 mio. kr.

Fællesopgaver

Hovedbestyrelsen indstiller til kongressen at, fællesopgaverne som koncept skrives ud af BUPL’s love.

Forslaget vil ikke give nogen direkte besparelse.

Sammenlægning af BUPL Bornholm og BUPL Hovedstaden

Hovedbestyrelsen indstiller til kongressen at, BUPL Bornholm og BUPL Hovedstaden sammenlægges til BUPL Hovedstaden. Der ydes et særligt grundbeløb, 400.000 kr. per år, for Bornholms kommune i fagforeningstilskud til den nye fagforening.

Forslaget vil give en årlig besparelse på 200.000 kr.

Udover at tage stilling til de fem lovændringsforslag skal kongressen drøfte BUPL i fremtiden, og herunder sætte retning for hovedbestyrelsens videre arbejde med kontingent, aktionsmidler og lønsikring.

Hvad er en kongres?

Kongressen er BUPL's øverste myndighed. Den består af 233 kongresdelegerede BUPL-medlemmer fra hele landet, som samles for at diskutere og beslutte retningen for BUPL's arbejde.

Kongressen er udtryk for det stærke medlemsdemokrati, hvor de delegerede skal sætte et vigtigt aftryk på vores fælles fremtid.

De 233 delegerede er: 
  • 32 er medlemmer af BUPL's hovedbestyrelse
  • 11 er valgt i Lederforeningen i BUPL
  • 180 er valgt på generalforsamlinger i de 12 lokale fagforeninger
  • 8 er valgt i Pædagogstuderendes Landskreds
  • 2 er valgt som rejsesekretærer

Fandt du, hvad du søgte?

For at undgå spam, skal du godkende at du ikke er en robot.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.