Lederforeningens arbejdsprogram
Bedre betingelser for pædagogfaglig ledelse
Dette indsatsområde har fokus på at omsætte betydningen af pædagogisk ledelse til konkrete forbedringer i kommunerne.
Der skal blandt andet arbejdes for mere tid og rum til pædagogfaglig ledelse gennem nationalt og lokalt påvirkningsarbejde samt styrket kompetenceudvikling for de pædagogfaglige ledere.
Bedre psykisk arbejdsmiljø for lederne
Dette indsatsområde sætter ledertrivsel på dagsordenen som et strategisk og fælles ansvar.
Der skal blandt andet arbejdes for at sætte ledertrivsel i fokus og synliggøre sammenhængen mellem trivsel, bæredygtigt arbejdsliv og pædagogisk kvalitet samt for at lave anbefalinger til et velegnet format for Leder-APV.
Lederløn, der modsvarer opgaver og ansvar
Dette indsatsområde har fokus på at styrke den lokale løndannelse, skabe gennemsigtighed i løndata og sikre tydelig lønmæssig progression, så ledererfaring og ansvar anerkendes.
Der skal blandt andet arbejdes for at synliggøre kompleksiteten i de pædagogfaglige lederes ansvar og opgaver som løftestang til stærkere lokal løndannelse samt arbejde for erfaringsbaserede lønstigninger.
En styrket lederstemme
Med arbejdsprogrammets tre indsatsområder er ambitionen at samle og styrke lederstemmen – nationalt og lokalt – og sikre pædagogfaglige ledere indflydelse og opbakning til at udvikle profession, arbejdspladser og pædagogisk kvalitet.