Ledelse på spil: Forråelse og følelser i inklusionsopgaven
Hvordan håndterer du som pædagogisk leder de svære samtaler, der opstår, når I ikke lykkes med inklusionsopgaven? I hvor høj grad giver du rum til pædagogernes egne følelser? Og hvordan undgår du, at du eller dine medarbejdere ender i forråelse, når presset på jer bliver for stort?
Det er nogle af de spørgsmål, der bliver lagt frem i første episode af 'Ledelse på spil', BUPL's podcastserie om pædagogfaglig ledelse.
I denne episode deltager en pædagogfaglig leder og en forsker i en fortælling om inklusion i et børnehus. I løbet af fortællingen reflekterer de to gæster over praktiske og teoretiske problemstillinger, der kan opstå, når man som pædagogfaglig leder står overfor opgaven ledelse af inklusion.
Medvirkende: Børnehusleder Maj Luffe Andersen og Janne Hedegaard Hansen, centerchef for Center for Bedre Børneliv på Københavns Professionshøjskole.
Vært: Anders Stahlschmidt.