Hvorfor græder børnene mere end før?
Pædagoger føler sig presset af mere gråd. Og det er ikke mærkeligt, når man tænker på, at barnegråd fra naturens side er skabt til at stresse os.
Der er få lyde, der presser os så meget som barnegråd. Derfor er det bekymrende, at pædagoger oplever flere børn, der græder.
Men hvorfor påvirker lyden af et grædende barn os så meget? Og hvordan kan man arbejde pædagogisk med at regulere børnenes og egne følelser, så gråden ikke fylder så meget?
Det er spørgsmålene i denne episode, hvor Børn&Unge Podcast taler med forsker Johanne Smith-Nielsen og besøger daginstitutionen Læringshuset i Hedehusene.