Forskere får øje på ny mekanisme bag moralsk stress

Et barn sover middagslur i vuggestuen. Den nyeste viden om søvn siger, at det er bedst ikke at vække barnet, mens det sover dybt. Men barnet skal også nå at spise, for der må ikke gå for lang tid mellem måltiderne, at lege og udvikle sig kræver energi. Og måltidet er jo samtidig en anledning for pædagogerne til at arbejde med børnenes sprog.

Hvad gør pædagogen?

Eksemplet illustrerer det fænomen, som forskere har fået øje på i et nyt studie af moralsk stress blandt pædagoger: pædagoger skal vælge mellem mange forskellige - ofte modstridende - handlinger, som de oplever som fagligt og moralsk rigtige på samme tid. Forskerne kalder ophobningen af de mange gode, men potentielt modstridende intentioner på daginstitutionsområdet for ’intentionstrængsel’.

"Det, vi ser, er, at pædagogerne føler sig flået i fra forskellige sider for at leve op til mange af de 'rigtige' ting at gøre. Det vil sige, at det rigtige på ingen måde er entydigt for dem," siger Maja Plum, lektor ved Professionshøjskolen Absalon og en af forskerne bag studiet, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Contemporary issues in Early Childhood.

Forsker: "Det er jo eksploderet i alt muligt"

At pædagogisk arbejde rummer dilemmaer og afvejninger af forskellige hensyn, er ikke nyt, understreger forskeren. Det nye er mængden af aktører og videnskilder, der har bud på, hvad god pædagogik er, og de mange forskellige forståelser trænger ind i daginstitutionen. 

"Intentionstrængslen hænger sammen med den politiske samfundsmæssige bevågenhed, som daginstitutionsområdet har fået herhjemme, og som vi også kan se internationalt i løbet af de seneste 30 år. Der er simpelthen kommet mange flere, der har noget at sige om, hvad pædagogen skal gøre. Det er jo eksploderet i alt muligt," siger Maja Plum.

Hun peger blandt andet på skiftende politiske og mediemæssige dagsordener, læreplaner, forskning, ekspertråd, screeningsredskaber og private virksomheder, der udbyder kurser og pædagogiske koncepter. 

Læs også: Jeg følte ikke, jeg havde en chance? 3 eksempler på en ny form for moralsk stress

Pædagoger kan ikke opfylde alle idealer samtidig

De enkelte intentioner er ikke nødvendigvis forkerte, tværtimod kan de hver især være velbegrundede. 

"Det er både sandt, at børn har brug for dyb søvn, og at de har brug for flere måltider om dagen, og det er vigtigt, at de bliver stimuleret sprogligt. Men de her idealer bliver ret svære for pædagogen at opfylde samtidig," siger Maja Plum.

Den nye forskning udvider forståelsen af, hvad der skaber moralsk stress på det pædagogiske område. Den klassiske forståelse af moralsk stress er, at den fagprofessionelle ved, hvad der er det rigtige at gøre, men at institutionelle rammer og vilkår gør det svært eller umuligt at handle efter det. 

I daginstitutioner kan det for eksempel være manglende ressourcer og travlhed, der står i vejen for, at pædagogen kan gøre det, hun mener, er fagligt nødvendigt. Den klassiske moralske stress findes, men forskerne ser samtidig et mere sammensat billede.

Pædagoger vurderer sig selv ud fra modstridende idealer 

For de værdier og idealer, der påvirker pædagogerne, oplever de ikke nødvendigvis som fremmede krav udefra. Tværtimod oplever de ofte idealerne som en del af deres faglighed, som de stræber efter at leve op til, forklarer Maja Plum.

“Den samme pædagog kan have indoptaget flere af de forskellige - og også modstridende - værdier og sidde og vurdere sig selv ud fra dem,” siger hun.

Når idealerne peger i forskellige retninger, kan pædagogen opleve at svigte ét fagligt hensyn, netop fordi hun forsøger at leve op til et andet.

En umulig opgave: "Gud, det er ikke mig der er idiot"

Der kommer hele tiden nye faglige strømninger, men de erstatter ikke nødvendigvis de gamle. De kommer oveni, forklarer forskeren.

“Når man står ude i praksis, er alle de her forskellige strømninger, som har domineret, og som stadig dominerer, lidt ligesom jordlag, der har aflejret sig på forskellige måder i en institution. Samtidig kommer der hele tiden nye jordlag til,” siger forskeren, som oplever at forskningen vækker genklang hos pædagoger i praksis.

”Jeg har været ude at holde en del oplæg for pædagoger, og jeg oplever, at forskningen vækker genklang. De får sat ord på nogle oplevelser af utilstrækkelighed og siger: Gud, det er ikke mig, der er idiot. Det er, fordi det her ikke kan lade sig gøre. Det er opgaven, der er umulig,” siger Maja Plum.