Finanslov smider bombe under nedslidte pædagoger

Det skal være sværere at få seniorpension. Sådan er udspillet i regeringens finanslovsforslag, der blev præsenteret på et pressemøde fredag den 9. oktober. Forringelserne forventes at give massive besparelser. I 2028, hvor ændringerne ifølge forslaget skal træde i kraft, sparer staten 200 millioner kroner, og det vokser til 800 millioner kroner om året i 2030.

Hidtil har det været sådan, at man kan få seniorpension, hvis man er så syg eller nedslidt, at man kun kan arbejde op til 15 timer om ugen i det job, man hidtil har haft. For pædagoger betyder det med de nuværende regler, at hvis du er for syg til at arbejde mere end 15 timer som pædagog, så kan du søge om seniorpension, hvis du højst har seks år til folkepensionen (og opfylder de øvrige krav. Se boks længere nede).

Som reglerne er nu, kræver det bare en lægeerklæring som dokumentation for nedsættelse af arbejdsevnen, men hvis arbejdsevnen skal vurderes i forhold til alle job, skal man formentlig igennem et længere forløb med jobprøvning.

Regeringen vil målrette seniorpension

Finansminister Peter Hummelgaard (S) brugte på pressemødet ordet ’målretning’ til at beskrive de foreslåede ændringer i seniorpensionen:

”Der bliver en større grad af målrettethed, så man med rimelighed siger, at det ikke bare er det job, man kommer fra, man bliver visiteret efter i forhold til arbejdsevne, men også andre typer af job. Der er ikke nogen ydelser, der bliver forringet, der er ikke antal år, hvor man kan modtage seniorpension, der bliver forringet, men en større grad af målretning.”

Peter Hummelgaard blev på pressemødet også spurgt, om ændringerne var retfærdige.

”Vi synes, der samlet set er en rimelighed i, at når man får vurderet sin arbejdsevne, at den også bliver vurderet i forhold til alle typer af job. Hvis man er for nedslidt til at arbejde, så skal man have ret til seniorpension, eller en af vores andre tilbagetrækningsordninger,” sagde finansministeren.

Skuffelse i BUPL

Forringelserne vil ramme pædagoger særlig hårdt, mener BUPL’s formand Elisa Rimpler:  

”Jeg er både målløs og skuffet over, at vi har en regering, som taler om retfærdig tilbagetrækning, men som med et fingerknips markant vil forringe sikkerhedsnettet for alle de pædagoger, som efter et langt arbejdsliv er blevet nedslidte af at gå på arbejde.”

Mange pædagoger har svært ved at holde til et helt arbejdsliv som pædagoger. To ud af tre pædagoger har forladt arbejdsmarkedet, inden de når folkepensionsalderen. Hver fjerde pædagoger over 60 får en helbredsbetinget ydelse.

Når arbejdet er så hårdt, er det vigtigt have muligheden for seniorpension, påpeger Elisa Rimpler. 

”Seniorpensionen er i dag en vigtig tryghed for pædagoger, der beviseligt har et arbejdsmiljø, hvor man både er belastet fysisk og mentalt. Hvis regeringens forslag bliver til virkelighed, så fjerner man en vigtig tryghed for et fag, der i forvejen har store rekrutteringsudfordringer,” siger hun.

Pædagoger har svært ved at få Arne-pension

Samtidig med at regeringen forringer muligheden for seniorpension, står tidlig pension (Arne-pension) til et løft. Ydelsen skal forhøjes med 3.095 kr. pr. måned fra 1. januar 2027. Lige nu udgør tidlig pension maksimalt 15.650 kroner om måneden, og det kræver over 40 års anciennitet på arbejdsmarkedet at komme i betragtning til den. 

Netop på grund af anciennitetskravet har mange pædagoger svært ved at få tidlig pension. Derfor er fordelingen sådan her:

• 100 pædagoger modtager tidlig pension.
• 840 pædagoger modtager seniorpension.

Modstand fra forligskredsen

Regeringen kan dog ikke være sikker på at få gennemført forslaget om en forringelse af seniorpensionen. De nuværende regler er nemlig resultatet af et bredt forlig i Folketinget, og når et forlig skal ændres, så kræver det accept af samtlige partier, der står bag forliget.

Følgende partier skal være enige om ændringer af seniorpensionen, før det kan blive til virkelighed:

Fra regeringen:

• Socialdemokratiet
• Moderaterne
• Radikale

Og fra oppositionen:

• Venstre
• Liberal Alliance
• Konservative
• Dansk Folkeparti

Dansk Folkeparti har allerede været ude med skarp kritik af forringelserne. Dansk Folkepartis finansordfører, Anders Primdahl Vistisen, kalder det ifølge TV2 "helt vanvittigt", at nedslidte danskere kan blive mødt af krav om at lade sig omskole.

”Jeg kan næsten ikke være i mig selv af vrede over det her. Det er ikke værdigt at bede folk langt op i tresserne om at lade sig omskole,” siger han.