GDPR i TR-arbejdet

Som tillidsvalgt er det vigtigt, at du kender GDPR-reglerne og ved, hvordan du skal håndtere persondata på en sikker måde.
Vi er forpligtet til at sikre, at alle tillidsvalgte kender GDPR-reglerne og kan håndtere persondata sikkert og korrekt. Det gælder både i det daglige arbejde og i kommunikationen med medlemmer, FTR og fagforening.

Ved at se videoerne her, kan du blive klogere på datasikkerhed og sikker kommunikation i TR-arbejdet.

Datasikkerhed i TR-arbejdet

Denne video handler om datasikkerhed i TR-arbejdet. Når du har set videoen, skulle du gerne:

  • have styr på de gældende regler og formålet med dem
  • vide, hvordan du håndterer persondata korrekt, og hvad der er dit ansvar som TR
  • have styr på, hvordan du får mere information og hjælp fra din fagforening
  • vide, hvordan du håndterer et databrud.

Sikker kommunikation i TR-arbejdet

Denne video handler om, hvordan du som TR kommunikerer sikkert med medlemmer, FTR og din fagforening. Hvilke forholdsregler, du skal tage, og hvad du skal overveje, når du kommunikerer:

  • ansigt til ansigt eller over telefon

  • via mail

  • via massekommunikation (fx nyhedsbreve og lign.)

  • over sms

Kontakt

Har du spørgsmål, som handler om GDPR i forhold til dit arbejde som TR, så tal med din FTR eller søg hjælp hos din lokale fagforening.

Fandt du, hvad du søgte?

For at undgå spam, skal du godkende at du ikke er en robot.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.