Barsel

OK26: Bedre vilkår for familier

Den nye kommunale overenskomst (OK26) byder på en række forbedringer, når det gælder bl.a. barsel, barns sygdom, fravær af familiemæssige årsager og fleksibilitet. Forbedringerne træder i kraft pr. 1. april 2026, hvis overenskomsten bliver godkendt.

To uger mere med løn under barsel

  • Retten til løn i forældreorlovsperioden udvides med to uger. Det betyder, at perioden med løn øges fra 6 til 8 uger, som kan deles mellem forældrene. 

Kontakt os, hvis du er i tvivl

Reglerne om barsel er komplekse. BUPL anbefaler derfor, at du tager kontakt til os, så du kan få konkret rådgivning om dine rettigheder og muligheder i forbindelse med barselsrelateret orlov.

Kontakt din lokale fagforening

Fravær ved barns sygdom

  • Ringes man hjem pga. barn syg, tæller det fremover som barnets 0. sygedag.
  • Ny mulighed for fravær med løn i forbindelse med barnets 3. sygedag.
  • Fravær ved barns sygdom er fortsat en mulighed, ikke en ret.

Flere familietyper får rettigheder

Med aftalen får sociale forældre (regnbuefamilier) og nærtstående familiemedlemmer bedre mulighed for løn, hvis de får overdraget orlovsuger med dagpenge.

Bedre vilkår ved sygdom eller indlæggelse

Hvis et barn bliver indlagt på hospital ifm. fødsel eller udskrives tidligt og kræver pleje hjemme, forbedres mulighederne for fravær med løn for far/medmor.

  • Far/medmor får mulighed for at forlænge de første to uger med løn efter fødslen med den tid hvor barnet er hospitalsindlagt. Tidligere var det kun en mulighed for mor.
  • Desuden sidestilles behandling i hjemmet ved tidligt hjemmeophold med indlæggelse på hospital ifm. fødsel.

Bedre rettigheder for eneforældre

  • Aleneforældre med eneforældremyndighed får 10 ugers ekstra med løn under barsel.

Orlov ved akutpleje af spædbarn

  • Plejeforældre, der akut tager et spædbarn (barn under 1 år) i pleje efter serviceloven, har pr. 1. april 2026 ret til tjenestefrihed uden løn i op til 1 år.

Sorgorlov

  • Der er et nyt lovforslag om sorgorlov på vej i Folketinget: Hvis en forælder til et barn under 18 dør, får den overlevende forælder ret til fravær med barselsdagpenge i 12 uger. Ved OK26 er man blevet enige om at forbedre den ret: hvis lovforslaget vedtages, indføres der en ret til sædvanlig løn under sorgorloven. 

Fandt du, hvad du søgte?

For at undgå spam, skal du godkende at du ikke er en robot.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.