Jobsøgning PC

Find dit første job med landets største jobportal - BUPLJob

Med BUPLJOb er vejen til dit førte job som uddannet pædagog blevet endnu kortere. BUPLJOb er nemlig Danmarks største jobportal, og som medlem kan du tilmed få BUPLJob til at lede efter egnede stillinger til dig.

BUPLJob er Danmarks største jobportal med ledige job. 

Her finder du ledige stillinger, der er slået op på danske hjemmesider og jobsøgningsportaler. Du får overblik over aktuelle ledige job på det pædagogiske område og på andre fagområder, hvor dine pædagogiske kompetencer kan komme i spil.

Du kan lave dine egne søgefiltre, så du kun skal forholde dig til relevante job, som matcher netop dine kompetencer og jobønsker.

Du kan både søge job på en PC, tablet eller på mobilen.

Opret en jobagent - og lad jobbet finde dig

Det er nemt og gratis at oprette en jobagent fra bunden i BUPLJob.

Du kan også bare gemme en gennemført søgning som en aktiv jobagent. Så modtager du besked, så snart der er nye job, som matcher din søgning.

Fordele for dig: 

  • Du sparer tid, da du ikke behøver at tjekke for nye job
  • Du modtager nye jobannoncer løbende 
  • Du kan til enhver tid ændre eller slette din jobagent   

Find jobbet

Jobportalen BUPLJob giver adgang til at finde alle relevante:

  • Åbne stillingsopslag, som landets største jobportal
  • Virksomheder, som kan kontaktes uopfordret
  • BUPL-A's egne jobordre fra samarbejdsvirksomheder

Min liste

Alle relevante jobmuligheder eller virksomheder, som du ønsker at kontakte uopfordret, bliver samlet på "min liste".

Du får dermed et enkelt og overskueligt værktøj, så du kan holde overblik over dine jobmuligheder.

Via "min liste" kan du hele tiden holde dig orienteret om annoncers deadline, status for joblog m.v.

Lav din joblog direkte i BUPL Job

Det er nemt og hurtigt at joblogge direkte i BUPL Job.

Når du joblogger bliver oplysninger fra jobopslaget tatisk udfyldt, og det er let for dig at bevare overblikket over dine joblogs.

Jobloggen i BUPL Job bliver automatisk synkroniseret med jobloggen på Jobnet.dk. Det betyder, at alle oplysninger løbende bliver opdateret, uanset hvilket joblogsystem du anvender.

Opret dit CV nu og find drømmejobbet.

På BUPL Job kan du oprette et online CV, som øger dine chancer for at få et job, uden at du skal kontakte arbejdsgiverne selv.

Det er en ekstra service, vi tilbyder medlemmer af BUPL-A.

Hvis du er ledig, skal du ikke foretage dig noget, da vi automatisk henter dit CV fra Jobnet.dk. Hvis du ikke er ledig, skal du indtaste de relevante oplysninger og oprette et nyt CV. 

Lad os matche dig til det rigtige job 

BUPL-A har igennem mange år hjulpet arbejdsgivere med rekruttering af nye medarbejdere. 

Vi kender det pædagogiske arbejdsmarked og har kontakt med mange arbejdspladser, både daginstitutioner, skoler, klub, fritidstilbud m.m. 

Dit CV kan være det, vi vælger, næste gang vi skal hjælpe en arbejdsgiver.

Masser af hjælp og sparring i BUPL-A

Du kan som medlem af BUPL-A også få sparring og hjælp til din jobsøgning. I BUPL-A’s jobteam kan vi hjælpe dig med at skrive en ansøgning og målrette dit CV. Og hvis du bliver inviteret til en jobsamtale, kan vi hjælpe dig med, hvordan du kan forberede dig bedst muligt.

Log ind på BUPL.dk og send en besked til jobteamet. Skriv gerne kort, hvad du gerne vil have sparring på. Vedhæft det konkrete jobopslag samt din ansøgning og dit CV. 

Vi kontakter dig inden for 24 timer. 

Held og lykke med din jobsøgning.  

Fandt du, hvad du søgte?

For at undgå spam, skal du godkende at du ikke er en robot.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.