job i udlandet

Jobsøgning i udlandet

Du har mulighed for at rejse til et andet EØS-land og søge arbejde, og samtidig modtage danske dagpenge i op til 3 måneder. Husk at afmelde dig på jobcentret.

​​​​​​Før du rejser 

​​​​Du skal som hovedregel være tilmeldt som ledig på jobcentret i Danmark mindst 4 uger før din afrejse. Du må ikke have haft beskæftigelse i perioden.

Du kan dog søge dispensation for 4-ugers kravet. For eksempel hvis du ledsager en ægtefælle eller samlever, som har overtaget varigt arbejde (mere end 5 uger) eller er påbegyndt en længerevarende uddannelse (mindst 18 måneder). 

Når du er rejst

Senest en uge efter ankomst til det nye land, skal du melde dig ledig i det pågældende land.

Hvis du får arbejde, skal du give besked til BUPL-A. 

Dine dagpenge ophører, når du begynder i arbejde, men arbejde i udlandet kan også tælle med til optjening af dagpengeret.

Får du arbejde i et andet EØS-land, kan du til gengæld som udgangspunkt ikke være medlem af BUPL-A. Derimod skal du forsikres mod arbejdsløshed i det EØS-land, hvor du arbejder. 

OBS!

Det er vigtigt, at du er korrekt forsikret, når du arbejder i udlandet. Ellers kan arbejdet ikke tælle med – og du kan risikere at miste din ret til dagpenge eller efterløn. 

Kontakt derfor altid BUPL-A, inden du rejser.

Sådan fastholder du retten til dagpenge

Hvis du ikke får arbejde, skal du vende tilbage til Danmark og tilmelde dig i jobcentret som ledig, inden de 3 måneder udløber. 

Hvis du ikke gør det, mister du retten til dagpenge. 

Du kan dog få din dagpengeret igen efter 8 ugers arbejde inden for 12 uger. 

Kontakt BUPL-A for flere detaljer.

Jobsamtale i udlandet

Hvis du skal til en jobsamtale i udlandet (både inden for og uden for EU) kan du også få danske dagpenge.

Men du må kun være bortrejst i 5 døg, hvis du skal opretholde din dagpengeret.

Husk, at give a-kassen og jobcentret besked, inden du rejser.

Fandt du, hvad du søgte?

For at undgå spam, skal du godkende at du ikke er en robot.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.