Spædbarn med far

Barsel

Det er Udbetaling Danmark, der udbetaler og vejleder dig om barselsdagpenge. Er du gravid og skal på barsel, skal du derfor overgå fra at modtage dagpenge fra BUPL-A til at modtage udbetaling af barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark.

Hvis du er ledig og skal på barsel

Du kan overgå til barsel 4 uger før forventet fødsel. 

Når du kender din terminsdato, skal du derfor senest 4 uger før give BUPL-A besked om, at du er gravid. Derefter giver BUPL-A besked til Udbetaling Danmark om, at du skal på barselsorlov. 

Du kan enten ringe til BUPL-A eller sende en besked online. 

Du forbruger ikke af din ret til dagpenge i den periode, hvor du er på barsels- eller graviditetsorlov. 

OBS

Mens du er på barselsdagpenge, kan du i øvrigt få nedsat dit kontingent til BUPL til det halve. Hvis du er nyuddannet, er medlemskabet til BUPL endda helt gratis. 

Hvis du er nyuddannet og skal på barsel

Du kan få udbetalt barselsdagpenge på baggrund af din dagpengeret som dimittend. 

Har du født, mens du var studerende, har du ret til barselsdagpenge dagen efter, du har afsluttet din uddannelse. Det forudsætter dog, at du har gjort din dimittendret gældende. (Ændret status fra studerende til dimittend i MitBUPL)

Føder du, efter du har afsluttet uddannelsen, har du ret til barselsdagpenge med det samme.

Fandt du, hvad du søgte?

For at undgå spam, skal du godkende at du ikke er en robot.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.