Online møde

Du kan også vælge digitale møder i BUPL-A

De mange gode erfaringer med digitale møder har fået politikerne til at udvide muligheden for, at ledige mødes digitalt med A-kassen og jobcentret.

Ledige dagpengemodtagere har nu fået mulighed for at holde de fleste af deres møder med jobcenter og a-kasse digitalt.

Hidtil har det kun kunnet lade sig gøre efter seks måneders ledighed, men de mange gode erfaringer med digitale møder gør, at ordningen altså nu er blevet udvidet.

Det betyder, at du som ledig – også i starten af din ledighedsperiode – får mulighed for at vælge, om dine samtaler med BUPL-A skal afholdes ved personligt fremmøde, ved digitalt fremmøde (Teams) eller telefonisk.

Første samtale er fysisk

Den første samtale i a-kassen for nyledige ”Velkomstmødet”, skal dog fortsat afholdes ved fysisk fremmøde. Det er her, hvor vi sammen lægger en plan for din jobsøgning og din vej tilbage i arbejde.

Ved de efterfølgende opfølgningsmøder i a-kassen, kan du vælge, hvordan du vil have din samtale – som et fysisk møde, et digitalt møde (Teams) eller et telefonisk møde. 

BUPL-A kan dog stadigvæk ud fra en konkret vurdering beslutte, at en samtale skal holdes ved fysisk fremmøde, hvis vi vurderer, at der er behov for det. 

Næste gang du skal til møde i BUPL-A, vil du modtage et brev, der beskriver dine muligheder for samtalens form - og hvad du skal gøre. 

De nye regler for digitale møder trådte i kraft den 23. marts 2023. 

Book et møde

Hvis du vil booke et møde med en rådgiver i BUPL-A, kan du gøre det via selvbetjeningen i Mit BUPL

Book et møde her

Fandt du, hvad du søgte?

For at undgå spam, skal du godkende at du ikke er en robot.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.