Beskæmmende forskelle: Se, hvordan din kommune klarer sig

De rammer, kommunerne tilbyder børn, er meget forskellige. Samtidig er nogle kommuner meget bedre til at gøre mere for børnene, end man kan forvente. Se, hvor god din kommune er til at skabe rammerne for et godt børneliv.
Børn efterår
Det er ikke alle kommuner, der er lige gode til at skabe gode rammer. ”Det er selvfølgelig helt urimeligt, at geografien og postnummeret har så stor betydning for, hvilke opvækstbetingelser børn har,” siger BUPL's formand Elisa Rimpler.

Normalt siger man, at man skal vælge sine forældre med omhu, hvis man vil have en god barndom. Men det vil også give mening at vælge sin opvækstkommune med omhu, ser det ud til. Der er nemlig store forskelle på de rammer, kommunerne tilbyder rundt om i landet. 

Det viser rapporten ’Et godt børneliv i danske kommuner’, som Unicef står bag. Her har man kigget på kvalitetsmål inden for 6 områder: 

  • Dagtilbud
  • Grundskole
  • Inddragelse
  • Socialområdet
  • Sundhed
  • Fritid og kultur

Beskæmmende forskelle

Tilsammen viser resultaterne kommunale forskelle, der er så store, at BUPL’s formand Elisa Rimpler kalder det ’beskæmmende’.

”Vi er et af verdens rigeste lande, og samtidig er vi også et meget lille land. At kvaliteten kan svinge nærmest på 98 forskellige måder, udfordrer jo både børns rettigheder og den hverdag, som vi pædagoger har, og de betingelser, vi har for at give børnene det bedste børneliv,” siger hun.

Analysen samler kommunernes resultater på seks områder i ét samlet indeks for et godt børneliv. En højere indeksscore viser højere kvalitet. Aalborg, Furesø, Herning og Viborg klarer sig bedst. I bunden ligger kommunerne Faxe, Stevns og Høje-Taastrup.

I danmarkskortene nederst kan du se:

  • Hvordan din kommune klarer sig samlet set.
  • Om den gør det bedre eller dårligere, end man kan forvente.
  • Hvordan den klarer sig på dagtilbudsområdet.

Store forskelle på dagtilbud

Rapporten kigger også på de enkelte områder, og især på dagtilbudsområdet er forskellen stor. På en indeksskala fra 0 til 100 scorer den dårligste kommune, Faxe, kun 17 point, mens den bedste, Morsø, scorer 92.

”Det er selvfølgelig helt urimeligt, at geografien og postnummeret har så stor betydning for, hvilke opvækstbetingelser børn har,” siger Elisa Rimpler.

Lolland klarer sig langt over forventning

Rapporten kigger også på, om kommunerne klarer sig bedre eller dårligere, end man kunne forvente, blandt andet ud fra befolkningssammensætningen. Her klarer Københavns Kommune sig bedst af alle, mens enklaven Frederiksberg er blandt dem, der klarer sig dårligst. Og hårdtprøvede Lolland, der om nogen er plaget af både økonomiske og sociale udfordringer, er en af de kommuner, der klarer sig bedst, når det kommer til at overgå de statistiske forventninger.  

BUPL’s formand påpeger, at de store kommunale forskelle i kvalitet tyder på, at børneområdet ikke alle steder er et politisk fokusområde.

”Det kræver reel politisk vilje og investeringer, hvis vi pædagoger skal gøre en forskel for alle børn,” siger Elisa Rimpler. 

Find rapporten ’Et godt børneliv i danske kommuner’ her.

Kvalitetsmål for et godt børneliv

Rapporten har analyseret seks kommunale områder, som har betydning for børns opvækstvilkår. Her er alle kvalitetsmålene og de underområder, der tegner et billede af kvaliteten i den enkelte kommune.

1. Dagtilbud

  • Antal børn pr. voksen i dagtilbud for børn under og over tre år
  • Andel pædagogisk uddannet personale
  • Personaleomsætning
  • Sygefravær blandt personalet
  • Forældrenes tilfredshed med dagtilbuddet

2. Grundskole

  • Andel undervisningstimer, der varetages af lærere med undervisningskompetence i faget, i dansk, matematik og naturfag
  • Personaleomsætning blandt lærere
  • Sygefravær blandt lærere
  • Forældrenes tilfredshed med folkeskolen
  • Karaktergennemsnit i 9. klasses lovbundne prøver
  • Overgang til en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse
  • Elevfravær, både samlet fravær og længerevarende ufrivilligt fravær

3. Inddragelse

  • Om kommunen har et børne- og ungeråd, og om rådet har indstillingsret til byrådet
  • Om kommunen har et fælleselevråd
  • Elevernes oplevelse af medbestemmelse i undervisningen

4. Socialområdet

  • Stabilitet i anbringelser
  • Børnenes alder ved første anbringelse
  • Andel anbragte børn i netværkspleje
  • Omgørelsesprocenten i klagesager på børnehandicapområdet
  • Andel anbragte børn, der består både dansk og matematik i grundskolen
  • Trivsel blandt anbragte børn
  • Skolefravær blandt anbragte børn

5. Sundhed

  • Andel børn, der får foretaget en ind- og/eller udskolingsundersøgelse
  • Andel børn med overvægt eller svær overvægt i indskolingen og udskolingen
  • Andel børn med caries

6. Fritid og kultur

  • Forældrenes tilfredshed med barnets SFO eller fritidshjem
  • Om kommunen tilbyder fritidspas, og om ordningen omfatter vejledning
  • Antallet af forskellige organiserede fritidstilbud i kommunen på tværs af idræt, kultur og idébestemte aktiviteter

Kilde: ’Et godt børneliv i danske kommuner’, Unicef

 

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.