Penge

Skattefri præmie

Hvis du venter med at gå på efterløn og fortsætter med at arbejde i en periode, kan du optjene en skattefri præmie.

Præmieportioner

Den skattefri præmie belønner dem, der udskyder deres overgang til efterløn og arbejder, efter de har fået deres efterlønsbevis.

Hver gang, du har arbejdet 481 timer (37 timer i 3 måneder), optjener du en præmieportion.

Hver præmieportion har en værdi af 14.658 kr. for fuldtidsforsikrede og 9.773 kr. for deltidsforsikrede (2024).

Du kan højst optjene 12 præmieportioner i alt, og præmierne udbetales, når du når din folkepensionsalder. Ved dødsfald udbetales præmierne til boet.

Hver time, du får udbetalt efterløn, bliver trukket fra de timer, som du kan bruge til at optjene præmie.

Hvornår begynder optjeningen

Vilkårene for at optjene disse præmier er forskellige afhængigt af, hvornår man er født og dermed opnår ret til efterløn.

Er du født efter 1. juli 1959, optjener du skattefri præmieportioner, så snart du har dit efterlønsbevis, og så længe du ikke går på efterløn. 

Udskydelsesreglen

Er du født før 1. juli 1959, skal du vente en periode og arbejde et bestemt antal timer, før du optjener skattefri præmieportioner. (den såkaldte udskydelsesregel)

Her kan du se de betingelser, der gælder for dig:

FødtSå længe skal du vente, fra du får dit bevis, til du begynder at optjene præmie.Så mange timer skal du arbejde i den periode som hhv. fuldtidsforsikret og deltidsforsikret
1. jul. 1956-31. dec. 19581 år1.560/1.248 timer
1. jan.-30. jun. 1959½ år780/624 timer
Efter 1. jul. 1959Ingen udskydelsesregelIngen udskydelsesregel

Optjening af præmier efter du er gået på efterløn

Uanset dit fødselsår, så ophører din optjening af præmie, hvis du overgår til efterløn, inden der er gået 2 år, fra du har modtaget dit efterlønsbevis.

Hvis du gerne vil kombinere det at være på efterløn med optjening af skattefri præmie, skal du altså vente med at gå på efterløn til du har haft dit efterlønsbevis i mindst to år, og du skal samtidig have haft mindst 3.120 timers arbejde i perioden.

Efter de 2 år er det muligt både at få efterløn og arbejde - og optjene skattefri præmie af de timer, du arbejder.

Fandt du, hvad du søgte?

For at undgå spam, skal du godkende at du ikke er en robot.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.