Step-guide

Guide til dig, der bliver ledig

Hvis du bliver ledig, kan du bruge denne step-guide for at sikre dig, at du overholder dine pligter som ledig. Det er vigtig for at opretteholde retten til dagpenge.
  • 1

    På din første dag som ledig

    • Meld dig ledig på jobnet.dk eller i jobcentret.  
      (Hvis du bruger selvbetjening, skal du bruge NemID/MitID)
    • Ansøg om dagpenge hos BUPL-A. Det gør du ved at udfylde din ledighedserklæring på Mit BUPL.
      (Du behøver ikke søge den første dag som ledig, men det er godt at være i god tid)
    • Log på Digital Post, så du sikrer dig, at du får besked på SMS eller e-mail, når der er ny digital post til dig.
    • Begynd at registrere din jobsøgning på jobnet.dk
  • 2

    I løbet af de første 14 dage som ledig

    • Opret dit CV på jobnet og sørg for at det er aktivt og søgbart. CV'et skal godkendes af din a-kasse.
    • Du bliver indkaldt til en fysisk samtale hos BUPL-A
    • Du skal løbende registrere din jobsøgning på jobnet.dk
    • Sørg for at rette din forskudsopgørelse (hos SKAT), så din indkomst er korrekt.
    • Tjek om du har aftaler med a-kassen under "Min plan" på jobnet.dk
  • 3

    Inden de første tre måneder som ledig er forbi

    • Udfyld dit dagpengekort på Mit BUPL.
      (Det skal du gøre hver måned)
    • Deltag i første fysiske samtale med a-kassen.
    • Book selv yderligere  to samtaler med a-kassen (du bestemmer selv mødeformen)
    • Hold øje med beskeder fra a-kassen.
    • Vær sikker på, at du har en NemKonto, så du kan få dine dagpenge udbetalt. (tal evt. med banken)
    • Tjek løbende dine aftale i "Min plan" på jobnet.dk
  • 4

    I din 3.-6. måned som ledig

    • Book dit første møde med jobcentret. (du kan vælge at få BUPL-A med til mødet)
    • Book minimum yderligere to samtaler med jobcentret.
    • Tjek dine aftaler med jobcentret i "min plan", så du ikke overser noget, du skal gøre.
    • Deltag evt. i obligatorisk aktivering, som du aftaler med jobcentret.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.