BUPL Århus sender materiale til politikerne forud for budgetforhandlingerne

Politikerne i Aarhus er godt i gang med at drøfte økonomien i Aarhus Kommune i 2024. De politiske forhandlinger finder sted her hen over foråret og leder hen mod en politisk beslutning i byrådet i efteråret.
Foto af henvendelsen

I maj drøfter Børn- og ungeudvalget 3 konkrete budgettemaer. Det først tema, som de drøftede den 3. maj, var: Minimumsnormeringer og Fremtidens skole. 

BUPL Århus har fremsendt en kort mail til politikerne i udvalget, så de får nogle ideer til, hvorfor det er helt nødvendigt at prioritere børne- og ungeområdet i Aarhus. 

Vi laver i alt 3 henvendelser til udvalget i maj måned. Dette er de 2 første: 

Henvendelse til Børn- og ungeudvalget 17. maj

Kære Børn- og ungeudvalg
Den 17. maj skal I drøfte budgettemaet: Unges mentale sundhed og trivsel.
Indsatsen til bedre trivsel starter, når de unge er små. Og fortsætter i børnehaven, i SFO´en og i klubben. 

TID – PLADS – VIDEN. 

Heldigvis trives mange børn og unge rigtig godt, og det gør de bl.a. fordi dagtilbud, SFO`er og klubber løfter en stor opgave. Men andelen af dem, der ikke trives, er for stor og for de børn, kan det have store konsekvenser for deres voksenliv. Derfor er det så vigtigt, at der prioriteres en indsats her – en indsats som BUPL gerne vil samarbejde om.
Det er yderst veldokumenteret, at der er brug for flere ressourcer på børne- og ungeområdet. 
Pædagoger med tid, muligheder og viden kan yde rette hjælp og er en del af løsningen på børn og unges udfordringer med mistrivsel.
Senest dokumenteret i ’Undersøgelse af kvalitet i dagtilbud for 0-2-årige børn’ (VIVE og Danmarks Evalueringsinstitut, 2023). 
Link til BUPL´s pressemeddelelse om kvalitetsundersøgelsen

Unge i mistrivsel
Det er afgørende vigtigt, at der sættes ind rettidigt, så børn og unge har de rette betingelser for at trives, danne relationer, for at vokse op og blive velfungerende unge og voksne. Det gælder både tidlig pædagogfaglig indsats for de yngste og rettidig pædagogfaglig indsats mens børn og unge vokser op og bliver til nogen.

Booste eksisterende indsatser
Hvis I skulle booste og udbrede de eksisterende indsatser, skulle I sikre, at der er pædagoger nok, at der er plads nok, og at der er adgang til efter- og videreuddannelse. Det lyder enkelt, og det er det sådan set også, hvis I er parat til at prioritere økonomien.

Bedre plads – bedre trivsel
I øjeblikket ser vi, at de fysiske rammer indskrænkes på hele institutionsområdet. Klubberne og SFO´erne har for lidt plads og kan fx ikke tilgodese børnenes og de unges behov for rum til aktiviteter i mindre grupper.  Og fra pædagogerne i daginstitutionerne hører vi om forslag til nybyggerier, hvor der ikke er plads til forberedelse, til samtaler med fx talepædagogen og kvadratmeterne pr. barn er på minimumsniveau. Det betyder noget for den pædagogiske indsats, at det prioriteres at etablere rummelige lokaler og de rum, der skal bruges til børn, der har brug for ro, til samtaler og til pædagogernes forberedelse. 

Specialpædagogiske kompetencer
I øjeblikket er der alt for få ressourcer og alt for mange børn og unge, der venter for længe på rette hjælp. Det presser specialområdet, og det presser almenområdet. På almenområdet parkeres de, der ikke er plads til, mens de venter; der kan gå årevis fra pædagogerne første gang beder om særlig indsats til et barn, til der sker noget. Mens børn og unge venter på det rette tilbud, øges risikoen for at deres problemer accelererer og gror fast. Det her er det opråb, I efterlyser om 10 år, hvis I ikke gør noget nu.

Forebyg mistrivslen nu!
Det koster at gøre det rigtige, men det koster langt mere at lade være. 

Læs evt. også:
Svend Brinkmann
Trivselskrisen løses ikke ved at ændre på børn og unge, men ved at arbejde med betingelserne for deres liv. Det kræver flere ressourcer til pædagogikken, mener forfatter og psykolog Svend Brinkmann.

Hartmut Rosa
Politikerne kappes om at løse trivselskrisen med valgløfter om psykologhjælp, færre karakterer og mere omsorg. De overser bare én ting, siger den verdensberømte sociolog Hartmut Rosa: Mistrivslen skyldes ikke skrøbelige psyker, men tværtimod klarsynethed – de unge har indset, at der er noget galt med vores samfund.

Vi håber, I får en god drøftelse og står gerne til rådighed, hvis I vil have flere informationer.
Mvh. Marianne Gilbert Nielsen, forkvinde BUPL Århus.

Henvendelse til Børn- og ungeudvalget 3. maj

Kære Børn- og ungeudvalg
Den 3. maj skal I drøfte to budgettemaer: minimumsnormeringer og fremtidens skole.
Vi har både idéer til at sikre, at minimumsnormeringerne fastholdes og at pædagogerne bliver i deres fag:
MINIMUMSNORMERINGER
BUPL Århus råder til, at I sikrer minimumsnormeringer i dagtilbud, da det kan være med til at give barnet ballast og sikre, at der bliver taget hånd om små problemer, inden de bliver til store trivselsproblemer. At sikre minimumsnormeringer kræver desuden, at der er pædagoger at rekruttere og fastholde. Vi ser med bekymring ind i en tid, hvor flere pædagoger forlader faget og færre søger uddannelsen. Det er et vildt problem! 
BUPL Århus opfordrer til, at I har følgende forslag i overvejelserne, når udvalget drøfter minimumsnormeringerne som budgettema:
1.    Sæt hegn om minimumsnormeringerne. 
Det bør administrativt sikres, at den økonomi, der er afsat til minimumsnormeringer reelt går til minimumsnormeringer, og ikke kan flyttes eller spares på fx gennem fællesbidraget. 
2.    Sikre minimumsnormeringer på institutionsniveau, start med vuggestuerne, så antallet af pædagoger omkring de allermindste ikke står til diskussion. Betydningen af de første leveår er efterhånden veldokumenteret. Høj kvalitet og gode normeringer i vuggestuen har betydning for barnets følelsesmæssige udvikling, livsduelighed og trivsel. Læs Psykolog Rikke Yde, udtale sig om hendes bog om vuggestuens betydning for børn mentale sundhed: Rikke Yde til pædagoger: I er vigtige medbyggere af børns følelsesliv | BUPL
3.    Rekruttering til og fastholdelse i faget
Minimumsnormeringer er blot et ord, hvis ikke der er pædagoger nok. Derfor bør udvalget rette opmærksomhed mod, 
A) at sikre tilgangen af pædagoger gennem fokus på kvaliteten af de studerendes praktikker. Der skal være tid til læring og sparring med de studerende i institutionerne, så de studerende bliver i faget. Mange studerende dropper ud i 1. og 2. praktik, beretter VIA.  
B) Der skal sættes penge af til at tilbyde pædagogmedhjælpere merituddannelsen til pædagog.
C) Der skal afsættes midler til at sikre et godt arbejdsmiljø. At få flere op i tid, kan være et element i rekrutteringsudfordringerne. Men pædagoger vil ikke op i tid, hvis arbejdsmiljøet ikke forbedres. 
Aarhus Kommunes egne tal viser, at pædagogandelen i de aarhusianske dagtilbud er faldet fra 65,1% i 2019 til 56,6% i 2022. Det påvirker kvaliteten negativt, og for de pædagoger, der er tilbage øges arbejdspresset. Kvaliteten daler og arbejdsmiljøet kommer under pres. 
Forskning viser, at arbejdsmiljøet smitter af på børnenes trivsel. Hør eventuelt PODCASTEN Trivsel smitter | BUPL

FÆLLES OM FREMTIDENS SKOLE
Vi finder det meget nødvendigt, at der afsættes midler til modernisering af lokaler og bedre indeklima. Vi har for nylig afsluttet en rundtur til en del klubber i Aarhus Kommune, og kan se at der mange steder, både i SFO og klubber, trænger til, at der kommer fornyet fokus på, at der er plads og rum til det fritidspædagogiske arbejde. Men pas på ikke at bruge for mange penge på analyser; pædagoger, ledere og arbejdsmiljørepræsentanterne på stederne sidder inde med vigtig viden, som kan give god guidning i, hvad der er brug for. 
Med hensyn til to-voksen ordninger og kendte voksne, så henleder vi opmærksomheden på et læserbrev, vi har skrevet sammen med Århus Lærerforening (vedhæftet). 
Vi håber I får en god drøftelse og står gerne til rådighed, hvis I vil have flere informationer.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.