Forum for leg – spør’ dig
I november vil Forum for leg udgive podcasten Legemonopolet, sætte spot på legen igennem artikler og afholde arrangementer med fokus på leg. Håbet er, at leg kommer til at fylde meget mere i vores pædagogiske praksis.
"Forum for leg – spør dig"’ vil stille det samme spørgsmål til udvalgte fagfolk, der arbejder med børn og unge. Når vi ønsker at sætte spot på legen, ønsker vi at gøre det fra flere perspektiver og positioner.
Vi drømmer om at stille det præcis samme spørgsmål til en række forskellige fagfolk omkring vores børn og unge. Vi kommer derfor til at stille det samme spørgsmål til forskellige fagfolk alt fra pædagogfaglige ledere, erfarne pædagoger, nyuddannede pædagoger, pædagogstuderende, men også forskere og politikere med særlig fokus på børn og unge.
Vores drøm er, at vi i løbet af november deler de svar, vi får ind, på vores hjemmeside og på Facebook for på den måde sammen at få gang i en faglig debat om legen.
Legen er dybt kontaktskabende, og vi ved, at den legekompetente pædagog tilbyder de bedste udviklingsmuligheder for børn. Det er i legen, barnet får vigtig læring og erfaring, og de har brug for at kunne lykkes på egen hånd i legen. Derfor vil spørgsmålet være
Hvad kan du, fra hvor du står, gøre for at fremme legen i dagtilbud og i skolen?
Vi håber, at svarene er med til at sætte gang i dialogen og debatten om leg, så vi alle kan være med til at sætte fokus på legen i vores pædagogiske praksis.
Det svarer de
Hvem har vi spurgt:
Kasper Hvoldal Keinicke
Pædagog i Humlebien i Svendborg
Jeg kan ikke lade være med at lege med børnene, dels fordi jeg selv nyder at fortabe mig i legen, men også fordi jeg ved, at jeg skaber rum for, at børnene kan øve sig, gøre erfaringer og lære i leg, hvor lysten driver værket, og tiden kommer til at stå stille.
Nogle gange står jeg for strukturerede lege, andre gange kobler jeg mig på børnenes leg og indimellem er jeg bare observant, fordi jeg ved, at der ligger mange gratis informationer i forhold til, hvad der rører sig i børnegruppen, som jeg kan bruge i mit pædagogiske arbejde.
Selvom en betydelig del af min pædagogiske dagligdag bærer præg af en stor grad af struktur, kontinuitet og forudsigelighed, så opsøger jeg benhårdt det glædesfyldte samvær med børnene.
Jeg tænker, at en stor del af et levende legemiljø handler om at slippe sin kaosangst og kontrol, turde slippe tøjlerne, slippe sit indre legebarn løs og lave noget fis og ballade – og ikke mindst lade sig smitte af hinandens måde, at kunne bevæge sig i børnehøjde og være sammen med børnene.
Når man skal fremme legen i sin daginstitution, så hjælper det også at have en snert af magi over sig – og det behøves ikke at være mere, end at man har en hat, som der kommer røg op af.
Mads Thomsen
Byrådsmedlem i Odense Kommune
I mit politiske virke i Odense Børn- og Ungeudvalg har jeg det som en mærkesag, at vores dagtilbud ikke udelukkende skal være målstyret af en logik, hvor børnene ses
som ”tomme beholdere, der skal fyldes op” og klargøres til voksenlivet.
Det er dermed vigtigt for mig, at der er plads og rammer til, at børn får mulighed for at lege; ikke nødvendigvis for at lære noget bestemt, bare for at lege og have det godt i legen og fantasien.
Så i mit politiske arbejde bestræber jeg mig meget på at lave tiltag, som fremmer børns leg til trivsel. Det kræver også, at vi har en høj grad af faglighed i vores dagtilbud, som også er en af mine mærkesager, hvor jeg har et ønske og ambition om, at vi skal have ansat endnu flere pædagoger – og tilbyde flere pædagogmedhjælper merituddannelse - i vores dagtilbud, end hvad der pt. er tilfældet.
Sofie Schmidt Jensen
Førsteårsstuderende på pædagoguddannelsen i Odense
Jeg synes faktisk, at det er et ret godt spørgsmål. Indtil videre har jeg kun erfaring med børnehave og vuggestue, og da jeg var medhjælper fulgte jeg tit børnenes initiativ. Det vil sige, at jeg sad meget på gulvet sammen med børnene, og det gør jeg egentlig stadigvæk. Det er mit yndlingssted at være - på gulvet blandt børnene, hvor vi sidder og bygger med magneter eller leger med dukker eller dyr. Jeg var også medhjælper et sted, hvor børnene fik lov til at lege rigtig meget. Vi lavede mange fede aktiviteter om formiddagen i løbet af ugen, men vi var også gode til at sige "skal vi ikke bare lege her til i dag."
Jeg kan huske, at min leder engang skulle ind og vikariere inde på stuen, og hun havde næsten taget alt legetøjet frem. Det var næsten et lille kulturchok for mig, fordi stuepædagogen var blevet meget opsat på, at vi kun skulle have et par kasser legetøj fremme ad gangen, og hvis vi skulle have en ny kasse ned, og hvis der var noget bestemt legetøj, der ikke blev leget med mere, så skulle legetøjet ryddes op først. Men lederen havde et helt andet mindset. Hun argumenterede for, at børnene i så fald ikke havde noget at vælge imellem, og at det jo også var kedeligt at lege med magneter, hvis der næsten ikke var nogen magneter til rådighed, fordi man var så mange om at deles. Dét syntes jeg var et fedt mindset.
Jeg tror, at det fremmer leg, at børnene selv kan tage legetøjet, så jeg vil prøve at have så meget legetøj som muligt stående i børnehøjde, så børnene selv kan tage det frem. Og så mange valgmuligheder i forhold til legetøj. Det er meget lavpraktisk, men det er umiddelbart dét, jeg kan komme på lige nu.
Så tror jeg også, at vi skal se værdien i fri leg. Jeg tror, at der er mange pædagoger, der ikke føler, at de gør det godt nok, hvis børnene "bare" får lov til at lege rigtig meget, og det er selvfølgelig fordi pædagogerne også skal leve op til nogen krav og følge nogen læreplaner. Men jeg har hørt mange pædagoger sige "Jeg er her for at lave et stykke professionelt pædagogisk arbejde. Jeg er her ikke bare for at passe børn" - og jeg tror, at "passe børn" bliver associeret med "bare" at lade dem lege.