Forum for leg inviterer til arrangementer
Forum for leg sætter fokus på leg i hele november måned, og inviterer til to arrangementer – et temamøde for ledere og et webinar for alle pædagoger og ledere.
Webinar: Støt børns leg og sprogudvikling i hverdagen med Marte Meo som redskab
Målgruppe: Alle pædagoger - primær fokus er aldersgruppe 0 – 6 år.
Gennem leg udvikler børn ikke kun deres kreative tænkning, men også deres evne til at kommunikere, samarbejde og forstå sociale dynamikker. Marte Meo-metoden tilbyder en praktisk tilgang til at støtte børns udvikling gennem leg.
Webinaret torsdag den 28.11 kl. 19.30-20.30 tager udgangspunkt i netop leg, fordi legen er så essentielt for børnenes udvikling, da legen og sproget har så stor betydning for vores sociale og personlige udvikling.
Oplægsholder:
Tove Schack Nielsen, pædagog, certificeret Marte Meo terapeut og supervisor samt deltager i Forum for leg.
Tilmeldingsfristen er den 28.11 kl. 12.00. Du kan læse mere og tilmelde dig her:
Tilmelding til webinaret "Støt børns leg og sprogudvikling i hverdagen med Marte Meo som redskab."
Temamøde om at sætte legen forrest– for pædagogfaglige ledere
Målgruppe: BUPL Fyns pædagogfaglige ledere.
Vi inviterer til et dialogmøde den 25.11.24 kl. 9-11.00, hvor vi sætter legen i centrum. Dette temamøde handler om at blive inspireret til en mere legende tilgang i hverdagen, men også til at få en fælles forståelse af hvordan arbejder vi med legen i vores børnehus? Hvor er vores styrker og hvor kan vi udvikle os? Du får blandt andet en øget viden om, hvordan du som leder kan sætte skub i en mere legende og glædesfyldt hverdag blandt dine medarbejdere, til gavn for alle.
Oplægsholdere:
Tove Schack Nielsen, pædagog, certificeret Marte Meo terapeut og supervisor samt deltager i Forum for leg.
Anne Hedeman Sørensen, pædagog, familiekonsulent og kunstterapeut samt deltager i Forum for leg
Tilmeldingsfristen er den 20.11 kl. 09.00. Du kan læse mere og tilmelde dig her:
Tilmelding til temamøde for pædagogfaglige ledere.