Vilkårsundersøgelsen - resultater  

1135 pædagoger ansat i dagtilbud har svaret på undersøgelsen. 90 % arbejder i kommunale institutioner, 8 % i selvejende og 2 % i private.
66 % vurderer at arbejdsmiljøet er godt/meget godt. 14 % at det er dårligt. 
44 % vurderer at der i mindre grad/slet ikke er tid til at arbejde med børn i mindre grupper.
Næsten 1/3 siger der i mindre grad/slet ikke er tid til at bruge fagligheden optimalt i hverdagen. Over 2/3 siger der er tid.
Til gengæld siger 2/3 at der i mindre grad/slet ikke er tid til at arbejde med børn i udsatte positioner, og 2/3 siger også at der i mindre grad/slet ikke er tilstrækkelig tid til planlægning.
2/3 (63%) angiver at de i perioder af dagen står alene med den samlede børnegruppe.
De fleste (55 %) mener ikke at normeringen er blevet bedre selv om der gradvist bliver indført minimumsnormeringer.
71 % vurderer at der sjældent/aldrig er en normering på 1 personale til 3 børn (vuggestuer) / 1 personale til 6 børn (børnehaver).
45 % oplever i mindre grad/slet ikke, at de børn der har særlige behov, får den hjælp de har brug for.
Godt 500 pædagoger har svaret på spørgsmål om specialpædagogiske opgaver. 
70 % mener der i mindre grad/slet ikke er tilstrækkelige ressourcer til at løse opgaver, der understøtter børnene.
92 % oplever i høj grad/i nogen grad at arbejdet med børn med særlige behov vanskeliggør muligheden for at have tilstrækkelig opmærksomhed på de andre børn i gruppen.

494 pædagoger på skole-/fritidsområdet har svaret. 
63 % vurderer at arbejdsmiljøet er godt/meget godt. 10 % at det er dårligt. 

Af de der arbejder i SFO angiver 75 %, at der i høj grad/i nogen grad er tid til at bruge fagligheden optimalt i hverdagen. 
49 % vurderer, at der i mindre grad/slet er tid til at arbejde med børnene i mindre grupper. 
2/3 (64%) angiver at de i perioder af dagen står alene med den samlede børnegruppe.
Mange (57 %) kender til børn fra skolen, som ikke går i SFO, men som ville have gavn af det.
64 % mener i høj grad/i nogen grad at børn med særlige behov får den støtte, de har behov for.
60 % svarer bekræftende på, at der er børn, der modtager støtte i undervisningen, men ikke i SFO'en og har behov for dette.

62 % mener i høj grad/i nogen grad, at børn med særlige behov får den hjælp, de har brug for.
56 % mener der i mindre grad/slet ikke er tilstrækkelig tid til det opsøgende arbejde. 
50 % vurderer der i mindre grad/slet ikke er tid til samtaler med den enkelte. Samtaler er topscoren i vurderingen af, hvad der er vigtigt for at styrke trivslen. Aktiviteter der styrker fællesskabet og aktiviteter der matcher de unges behov scorer også højt som trivselsfremmere.
Mange (72 %) kender til børn fra skolen, som ikke går i klub, men som ville have gavn af det.

62 % vurderer, at antallet af børn, der ikke trives, er stigende. Og 53 % oplever en stigning blandt børn som er ensomme. 
En fast pædagog tilknyttet klassen og mulighed for at lave pædagogisk arbejde målrettet trivslen vurderer 59 % vil kunne styrke trivslen.
52 % oplever, der i høj grad/i nogen grad er tilstrækkelige ressourcer til at løse opgaver, der understøtter børn med behov for en specialpædagogisk indsats. 48 % mener, der i mindre grad/slet ikke, er.
60 % peger på formel efter- og videreuddannelse for yderligere at styrke egne kompetencer. Det er især viden om børn med socio-emotionelle vanskeligheder, der er behov for.
86 % oplever i høj grad/i nogen grad at arbejdet med børn med særlige behov vanskeliggør muligheden for at have tilstrækkelig opmærksomhed på de andre børn i gruppen.

I Aarhus har 208 ledere svaret. 173 fra dagtilbudsområdet og 30 fra skole/fritidsområdet (2% har svaret andet).
86 % er kommunale ledere, 12 % er selvejende og 2 % er private.
Næsten halvdelen (46 %) af lederne beskriver eget psykiske arbejdsmiljø til at være på 7-8 på en skala fra 0-10, hvor 0 er helt uholdbart og 10 er fremragende.
73 % peger på at begrænsning af nye projekter og dokumentationskrav kunne forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Over 60 % peger på, at hvis forvaltningen påtager sig løsningen af en række administrative opgaver og der er bedre tid til pædagogfaglig ledelse, så vil det kunne forbedre det psykiske arbejdsmiljø.
51 % overvejer at stoppe som leder pga. arbejdsvilkårene.
Det der kan få lederne til at blive er: Mere tid til faglig ledelse (54 %), bedre normeringer (53 %) og højere løn (51 %).
IT-relaterede opgaver er det som lederne (74 %) med stor tilslutning udpeger som vil kunne løses af andre, for at give mere tid til pædagogfaglig ledelse. Også opgaver i forbindelse med arbejdstidsregistrering og koordinering og samarbejde med håndværkere, tekniske servicemedarbejdere oa. udpeges af 48/47 % som vil kunne løses af andre.
Halvdelen af lederen indgår i normeringen, den anden halvdel har svaret de ikke gør.
46 % af lederne har indenfor det seneste år har måttet opgive at ansætte en pædagog i en ledig stilling.
40 % mener at kommunen gør nok for at rekruttere og fastholde. Og 60 % mener ikke der bliver gjort nok.