Valg af skole er også valg af skolefritidsordning

Når forældrene til ca. 3900 børn i den kommende tid skal vælge skole til deres børn, så indgår skolefritidsordningen (SFO) som en vigtig del af skoledagen.

Marianne Gilbert Nielsen, formand for BUPL Århus
En skoledag fyldt med kreativitet, kammeratskab og stærke og mangfoldige børnefælleskaber, udfolder sig både i den obligatoriske tid i undervisningen og i fritiden i SFO.
I SFO´en står pædagoger parat til den fritidspædagogiske opgave: at støtte børnene i udviklin-gen af, og skabe grundlaget for, deres personlige og sociale kompetencer. Det sker fx gennem aktiviteter, som styrker børnenes kreativitet og samarbejdsevner. 
I SFO´en øver børnene sig sammen på tværs af klasserne på årgangen, lærer at tage ansvar i demokratiske fællesskaber og mærker succesen når et initiativ lykkes.
Forældrenes valg af skole er derfor også et valg af en skolefritidsordning og fritidspædagogik, som understøtter evnen til selv- og medbestemmelse, til at samarbejde og være kritisk, problem-løsende og social. Dét er også afgørende faktorer for barnets liv.
Pædagogerne står klar til at byde de nye børn velkommen.

Bragt i Århus Stiftstidende 10. oktober 2021

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.