📰 Uroen i klasseværelset starter i vuggestuen – vi må investere i børnene nu
Uroen i klasseværelset starter i vuggestuen – vi må investere i børnene nu
Uroen i klasseværelset opstår ikke i skolen. Den begynder allerede i vuggestuen og børnehaven. Når børn har svært ved at finde ro og indgå i fællesskabet, hænger det sammen med de vilkår og rammer, de er vokset op i – både hjemme og i dagtilbud.
Pædagogiske ledere fortæller, at opgaven med at regulere og støtte børns nervesystem er blevet langt mere komplekst end tidligere. Samtidig er antallet af pædagoger faldet. Det betyder, at der i vuggestuer og børnehaver er for få til at trøste, berolige og guide børnene, når de har brug for det. I stedet smittes børnene af hinandens reaktioner og følelser – både positive og negative.
Børn har brug for nærværende voksne
Helt grundlæggende har børn brug for voksne, der er til stede og guider dem i følelser, adfærd og fællesskab. Hvis vi vil skabe ro i klasseværelset, skal vi starte med at prioritere flere ressourcer til de tidlige år. Det betyder ikke, at skolerne ikke har brug for støtte – alle børn og unge har ret til trivsel og ro. Men vi ved fra den amerikanske nobelpristager James Heckman, at jo tidligere vi investerer i børns liv, desto større er afkastet. Alligevel er tidlig indsats gledet i baggrunden i Aarhus Kommune og vi bruger kræfterne på at slukke ildebrande.
Vi må handle – nu
Så start med at:
- Prioritere økonomi til minimumsnormeringer – ikke dem på papiret – dem der kan mærkes i virkeligheden.
- Prioritere pædagoger i SFO’er og klubber som kan gøre en forskel for de børn og unge som er startet i skole. Deres trivsel og glæde ved fællesskabet kan øges med flere pædagoger i SFO, skole og fritid.
Jeg ved, at de pædagogfaglige ledere er kompetente og gerne vil levere kvalitet.
Men politisk er der i flere år begået en stor fejl: Vi har ikke prioriteret børn og unge nok.
Derfor er min opfordring klar:
Stem på kandidater, der vil investere i børn og unge – og lad os holde dem fast på det efter valget den 18. november.
Flere pædagoger til nærvær og tid med børnene er ikke en udgift, men en investering for livet.