Skal små børn bare lære at vente på, at pædagoger har tid?
Af Helle Ebsen, næstformand og Line K. Møller, formand, BUPL Århus, Kystvejen 17, 8000 Aarhus C.
Er kvaliteten i de aarhusianske vuggestuer og børnehaver gode? Er vilkårene? Hvor mange børn er der pr. pædagog? Har pædagogerne mulighed for at bruge den uddannelse, de har? Er der pædagoger nok?
De aarhusianske politikere i Børn- og Ungeudvalget drøfter på onsdag om normeringerne, dvs. hvor mange pædagogiske medarbejdere, der er ansat i forhold til antal børn, er gode nok i Aarhus Kommune.
Dermed tager politikerne hul på en stor sag, som har at gøre med, om kvaliteten er god nok og om børnene får den omsorg og det nærvær, de har brug for og krav på for at få et godt afsæt til deres videre liv.
For børnenes skyld er der brug for, at Byrådet udarbejder en langsigtet strategi for at flere uddanner sig til pædagog, bliver i faget og kan holde til det. Byrådet vedtog mandag at sætte penge af til bedre normeringer i 2026, men det, der er brug for, er en vedvarende opprioritering af området for at sikre børns trivsel, udvikling og dannelse på kort og langt sigt.
Der er en klar sammenhæng mellem kvaliteten i dagtilbud og børns sociale, følelsesmæssige og kognitive udvikling.
Det underbygges af forskningen, og er netop aktualiseret af Mette Væver, professor i klinisk børnepsykologi. Hun siger til avisen Politiken (2. marts 2026): ”Menneskebarnet har brug for at opleve, at nogen passer på det. ... En person, som sikrer dets overlevelse og kan skabe grundlag for den tilknytningsrelation, der er en central del af fundamentet for at udvikle sig til en velfungerende voksen”. Og videre, siger hun:
”Hvis vi ønsker en effektiv forebyggelseskæde, så må vi inkludere barnet i dets mest formative år – og ikke vente til skolealderen”.
Pointen er, at barnets tilknytning til andre mennesker, kan spores både i barndommen og senere i livet og gode dagtilbud er med til at skabe fundamentet for, at børn kan mestre livet, både her og nu, men også senere i skolen, i fritidslivet og alle de fællesskaber, opvæksten byder på.
BUPL udarbejder hvert år en vilkårsundersøgelse – og pædagogernes svar er tydelige – kvaliteten er ikke god nok.
En pædagog siger om normeringerne: ”Der er ganske enkelt ikke tid til kvalitet. Og så spiller inklusion en kæmpestor rolle i hverdagen, og ofte er det de velfungerende børn, der betaler prisen”.
En anden pædagog siger om normeringerne: ”Det er frustrerende at opleve så mange fagligt dygtige pædagoger, som ikke kan få lov at bruge deres kompetencer i en stor del af hverdagen. Man bruger penge på at kompetenceudvikle os pædagoger, men hvordan skal jeg bruge mine kompetencer, når jeg sidder alene med 8-12 børn hver eftermiddag? Der hjælper min faglighed mig ikke”.
Det store spørgsmål er: Når nu så mange kompetente fagpersoner påpeger vigtigheden af, hvor afgørende de første år er for et barns udvikling, hvorfor i al verden tager politikerne så ikke ansvar for at langsigtet strategi for de 0-5 årige børn? Det er vi mange, der gerne vil have svar på. Og det er uanset, om pengene skal komme fra nationalt eller lokalt niveau.
Bragt i Stiften d. 10. marts 2026:
Debatindlæg: Normeringer i daginstitutioner er dårlig | stiften.dk