Læserbrev: Tænk på dagtilbud som en investering
Af Line K. Møller, formand for BUPL Århus og Johnny Krämer Christensen, dagtilbudsleder og formand for Dagtilbudslederne i Aarhus
Da vi fik nyt Byråd i 2025 aftalte 27 af byrådspolitikerne, at de vil arbejde for en højere pædagogandel i daginstitutionerne. De skrev:
Flere pædagogisk uddannede voksne i vores vuggestuer og børnehaver giver børn bedre omsorg og læring. Vi vil sikre, at børn møder voksne, der har tid til at se og støtte dem. En høj andel af pædagogisk uddannet personale styrker både trivsel og udvikling i dagtilbuddene. Vi prioriterer uddannet personale højt og vil fortsat arbejde for flere dygtige voksne, så vores børn får de bedste muligheder for at lære, lege og trives hver dag.
Men hvor er de visioner for velfærden og for børn og unge, som byrødderne havde op til, og lige efter, kommunalvalget? Hvor er investeringerne i dagtilbud i Borgmesterens forslag til budget? De forslag der skal give området et varigt, tiltrængt løft?
Byrådet skal selvfølgelig gøre noget ved økonomiske udfordringer og beslutte et holdbart budget, men de skal lade være med at save den gren over, de sidder på.
Alene på dagtilbudsområdet mangler der mange millioner blot for at komme op på minimum af pædagogisk personale. Hvor er forslaget der dækker det og hvor er forslagene, der sikrer ”flere dygtige voksne”, som det lød i november 2025?
Hvis politikerne mener det alvorligt, når de siger, at den tidlige barndom er vigtig, må de også sikre den økonomi der er nødvendig for at ambitionerne kan omsættes til praksis. Man kan have en ambition om, at børn skal trives uden samtidig at sikre mulighederne for, at de professionelle kan arbejde systematisk med relationer, deltagelse og fællesskaber.
Hvis rammerne bliver for snævre, risikerer politikerne at den positive effekt går fløjten. Det er særligt bekymrende i en tid, hvor ambitionen er at skabe bredere børnefællesskaber, integrere og forene.
De senere år har vi set, hvordan en investering i ”Bredere Børnefællesskaber” har højnet den pædagogiske kvalitet, har styrket medarbejdernes faglighed, skabt fælles viden og udviklet en stærkere evalueringskultur i dagtilbuddene. Bl.a. derfor er prioritering af ressourcer på dagtilbudsområdet ikke et skud i det blå.
Hvis Aarhus vil lykkes med bredere børnefællesskaber, skal økonomien følge ambitionen.
Hvis byrådspolitikerne vil sikre høj kvalitet, skal de afsætte økonomi til det pædagogiske arbejde ved budgetforhandlingerne. For kvalitet i de tidlige år gør en forskel, men det fordrer, at byrådspolitikerne prioriterer flere uddannede pædagogiske medarbejdere, tid og mulighed for faglig udvikling og refleksion, pædagogisk ledelse tæt på praksis samt tidlig og forebyggende indsats.
Ledere, medarbejdere og forældre oplever positive tegn på udvikling. Men de nationale kvalitetsmålinger viser også, at vi ikke er i mål endnu.
Aarhus skal ikke nøjes med at overholde minimumsnormeringen, men bruge økonomien til at skabe de rammer, der gør det muligt at levere den kvalitet, politikerne taler og skriver om.
Kort sagt, rammer der understøtter stærke og inkluderende børnefællesskaber og en økonomi, der gør det muligt at arbejde med kvalitet – ikke bare med drift.
Det handler om at investere dér, hvor vi ved, at den tidlige indsats kan gøre en forskel.
Men kvalitet kommer ikke af sig selv. Det kræver nok uddannede til at være nærværende med tid til relationer, leg og fordybelse. Det kræver kompetenceudvikling og tid til at omsætte faglige viden til god pædagogisk praksis. Det kræver pædagogisk ledelse tæt på praksis, som sikrer en fælles faglig retning, der skaber sammenhænge for børnene og en organisering, der understøtter børnefællesskaberne.
Når kommunen investerer i dagtilbud, investerer de derfor ikke kun i det enkelte barn. De investerer i stærke fællesskaber, familiernes hverdag, medarbejdernes arbejdsliv og i et mere bæredygtigt velfærdssamfund.
Bragt i Stiften d. 16. september 2026