Læserbrev: I Aarhus skal alle have råd til at bo

Århus Stiftstidende, 1. maj 2026

Af Line K. Møller, formand for BUPL Århus, Mette Fuglsig, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation Aarhus og formand for FOA Århus, samt Kresten Vendelboe, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation Aarhus.

Aarhus er en by i vækst. Nye kvarterer skyder op, og byens skyline forandrer sig fra år til år. Det vidner om fremskridt og optimisme – men også om en udvikling, der skaber nye skel. For alt for mange lønmodtagere og familier har ikke længere råd til at bo her.

De, der får byens hverdag til at hænge sammen, oplever i stigende grad, at Aarhus bliver for dyr at bo i.

Tallene taler deres tydelige sprog. I Aarhus kræver det i dag en husstandsindkomst på omkring 950.000 kr. om året at købe et almindeligt parcelhus, viser tal fra Realkredit Danmark. Samtidig er priserne på ejerlejligheder steget markant – alene i 2025 med omkring 10 procent, viser tal fra Nykredit.

Udviklingen har også en social slagside. Nye analyser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at hver syvende unge boligejer i dag har forældre blandt de 10 procent mest velhavende. I Aarhus gælder det næsten hver tredje. Det understreger, at adgangen til boligmarkedet i stigende grad afhænger af familiens økonomiske baggrund – ikke kun af egen indsats.

Mange må derfor søge længere og længere væk for at finde et hjem, der hænger sammen med en almindelig lønindkomst.

Det er ikke kun et spørgsmål om husleje og kvadratmeter. Det handler i høj grad om, hvorvidt det er muligt at bo i den by, hvor man arbejder. Når mennesker med almindelige lønindkomster ikke længere kan bo i Aarhus, bliver det sværere at få hverdagen og arbejdslivet til at hænge sammen.

Den blandede by er ikke bare et politisk ideal. Den er også en forudsætning for, at det daglige arbejdsliv i byen kan fungere.

Det er her, vi mødes på tværs af skel – i boligområderne, i institutionerne, i skolerne og i det lokale foreningsliv. Det er her, vi lærer hinanden at kende, og det er her, tilliden opstår.

Hvis byerne i stigende grad opdeles efter indkomst, og mennesker med almindelige lønindkomster fortrænges, betyder det i praksis, at flere må flytte længere væk fra deres arbejde.

Det er en udvikling, vi markerer 1. maj – hvor vi insisterer på, at et godt arbejdsliv også kræver, at man har råd til at bo i den by, man arbejder i.

Boligspørgsmålet hænger samtidig tæt sammen med en anden af vores store udfordringer: manglen på arbejdskraft.

I dag oplever både det offentlige og det private arbejdsmarked i Aarhus markante rekrutteringsudfordringer. Mange faggrupper er efterspurgte – men det bliver stadig sværere at tiltrække og fastholde medarbejdere, hvis de ikke har mulighed for at bosætte sig i nærheden af deres arbejde.

Når det kræver tæt på en million kroner i husstandsindkomst at købe bolig i Aarhus, siger det sig selv, at mange af de medarbejdere, vi mangler, reelt er udelukket fra at bosætte sig i byen.

Når boligpriserne presser medarbejdere længere væk fra arbejdspladserne, får det konsekvenser.

For den enkelte bliver hverdagen mere besværlig og mindre fleksibel. For arbejdspladserne bliver det sværere at rekruttere og fastholde. Og for samfundet som helhed svækkes sammenhængen.

Det kan for eksempel betyde, at arbejdspladser i stigende grad oplever ubesatte stillinger eller højere gennemstrømning, fordi medarbejdere ikke har mulighed for at bo i nærheden af deres arbejde.

For mange lønmodtagere er det ikke længere muligt at bo i den by, hvor de arbejder. De må derfor flytte længere væk, og det gør det sværere at fastholde dem i job i Aarhus. I praksis betyder det også, at nogle vælger job fra eller søger arbejde andre steder, hvor bolig og arbejdsliv hænger bedre sammen.

Et velfungerende arbejdsmarked forudsætter, at byen hænger sammen – geografisk, socialt og økonomisk.

Aarhus kan ikke leve af at være attraktiv på papiret, hvis virkeligheden ikke hænger sammen for dem, der skal få hverdagen til at fungere. Derfor er det positivt, at regeringen vil gøre det lettere at bygge flere betalelige boliger i de største byer. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Men vi kan ikke nøjes med at se mod Christiansborg. Vi må også tage ansvar lokalt.

I Aarhus er der behov for, at flere aktører tager et fælles ansvar. Derfor tager vi i FH Aarhus initiativ til at etablere en boligalliance – inspireret af de gode erfaringer fra København.

Ambitionen er at samle fagbevægelsen, arbejdsgiverne, den almene boligsektor, erhvervslivet og byrådets partier om en fælles dagsorden. Målet er enkelt, men afgørende: At sikre, at Aarhus også fremover er en by, hvor lønmodtagere og familier har råd til at bo, leve og arbejde.

En boligalliance skal ikke blot være et forum for gode intentioner. Den skal være et arbejdsfællesskab, hvor vi udvikler konkrete løsninger.

Det handler blandt andet om at arbejde for flere blandede boligområder, sikre plads til almene boliger i nye byudviklingsprojekter og udvikle kvarterer, hvor forskellige indkomstgrupper kan bo side om side. Det er ikke en enkel opgave, men det er en nødvendig prioritering.

Aarhus skal vokse, og det skal den fortsat have mulighed for. Men væksten må ikke ske på bekostning af dem, der holder byen i gang.

Når vi taler om velfærd og arbejdskraft, handler det ikke kun om løn og arbejdsvilkår. Det handler også om livsvilkår – om muligheden for at bo i den by, hvor man arbejder, og leve et sammenhængende liv. Hvis det ikke er muligt, bliver det sværere at få både hverdagen og arbejdsmarkedet til at fungere.

Derfor tager vi nu det første skridt mod en boligalliance for Aarhus. Et partnerskab, der skal sikre, at fremtidens Aarhus ikke kun er en by, man arbejder i – men en by, man kan leve i.

For Aarhus skal fortsat være en by, hvor mennesker mødes i hverdagen – i institutioner, på arbejdspladser og i byens rum. Det er dér, hverdagen hænger sammen.

Vi ønsker en klar dagsorden: Aarhus skal ikke kun være en by, man arbejder i – men en by, hvor lønmodtagere har råd til at bo.

Bragt i Stiften d. 1. maj 2026.