Læserbrev: Fritidspædagogikkens betydning
Af Line K. Møller. Formand BUPL Århus, Kystvejen 17, 8000 Aarhus C.
I en undersøgelse BUPL har gennemført i 2025, svarer 62 % af fritidspædagogerne nemlig, at der kun 'i mindre grad' eller 'slet ikke' er tilstrækkelig tid til det enkelte barn. Og tiden ér knap. En anden undersøgelse viser, at den gennemsnitlige normering i en klub eller SFO er 1 pædagogisk medarbejder til 18 børn (normeringen på udvalgte tidspunkter på en udvalgt dag i 2022, VIVE 2022). Reelt står pædagoger ofte alene med flere end 30 børn.
Nogle partier har på nuværende tidspunkt stillet forslag om økonomiske forbedringer på området. Det byder vi velkomment og håber flere partier forstår, at kvalitet er afgørende vigtigt for børn og unge.
Alle børn og unge har ret til at være en del af trygge og udviklende fællesskaber. Det kan de bl.a. være i pædagogiske fritidstilbud af høj kvalitet.
SFO'er og klubber giver børn og unge mulighed for at udfolde sig på egne præmisser, skabe relationer, opdage nye interesser og udvikle sig sammen med andre. Her møder de pædagoger, som har tid til at lytte, støtte, udfordre og skabe plads til deltagelse for alle.
Det er nødvendigt med stærke fritidsinstitutioner i en tid, hvor desværre flere børn og unge mistrives i perioder af deres liv. Derfor gør pædagoger et vigtigt stykke arbejde for at skabe inkluderende fællesskaber i løbet af børn og unges hverdag.
Desværre svarer pædagogerne i BUPL’s vilkårsundersøgelse fra 2025, at fritidspædagogikken er presset. Det er alvorligt, når 62 % af pædagogerne siger, at de i mindre grad eller slet ikke har tid nok til det enkelte barn, og 50 % oplever, at de kun 'i mindre grad' eller 'slet ikke' har tid til arbejdet med børn og unge i udsatte positioner.
Fritids- og ungdomspædagogikken er en vigtig nøgle til at styrke børn og unges sociale liv og forebygge mistrivsel. Pædagoger har blik for, hvordan børn og unge indgår i positive fællesskaber, og de kan opfange, hvis nogen har brug for ekstra nærvær, omsorg eller støtte. Pædagoger er med til at forebygge ensomhed, mistrivsel og bekymrende adfærd.
De fysiske rammer er også af stor betydning. Børn og unge har brug for præstationsfrie rum, der emmer at fritid og hygge med plads til kreative processer, værksteder, bevægelse, fordybelse og fælles projekter. Det er gennem aktiviteter og projekter, at mange finder mening, nye interesser og opdager egne styrker og udvikler sig sammen med andre.
Hvis politikerne i Aarhus Byråd vil tage børn og unges trivsel alvorligt, skal SFO’er og klubber prioriteres. Det kræver flere pædagoger i løbet af børn og unges hele dag, og faciliteter som kalder på muligheder for at lykkedes samt spændende pædagogiske aktiviteter, man ikke vil gå glip af.
Aarhus investerer hvert år betydelige ressourcer i at håndtere mistrivsel blandt børn og unge. Derfor er det et paradoks, at pædagogerne samtidig fortæller, at de mangler tid til netop det forebyggende arbejde, som kan forhindre, at problemerne vokser sig store. Vi ved, hvad der virker: stærke fritidspædagogiske institutioner, kvalificerede pædagoger og tid til relationer. Derfor er spørgsmålet ikke, om Aarhus har råd til at prioritere fritidspædagogikken. Spørgsmålet er, om Aarhus har råd til at lade være.
Bragt i Stiften 14. august 2026.