Kronik: Agnes må dele en pædagogs opmærksomhed med 39 andre børn

Af Helle Ebsen, næstformand & Marianne Gilbert Nielsen, forkvinde, BUPL Århus, Kystvejen 17, 2. 8000 Aarhus C.

Alma, Agnes og Alfred skal ind og tisse. Ella, Freja og Oscar er faldet og skal trøstes. Oliver og Sofia skal hjælpes ned ad gyngen. Noa og William er faldet i en vandpyt. Karla, Aksel og Anna kalder på hjælp til at få åbnet skuret, Felix og Aya er nye i børnehaven og ved ikke hvor de skal gøre af sig selv. Det var 15 børn. Men på nogle tidspunkter af en dag, beskriver pædagoger fra Aarhus, at de står alene med op til 40 børn. Kan du forestille dig det?
Fra 1. januar i år skulle kommunerne overholde den nye lovgivning om minimumsnormeringer. Der skal, på kommunalt niveau, være minimum 1 pædagogisk personale til 3 børn i vuggestuealderen og minimum 1 pædagogisk personale til 6 børn i børnehavealderen. 
Loven skal overholdes som et gennemsnit i kommunen, ikke i den enkelte vuggestue eller børnehave. I gennemsnit opfylder Aarhus Kommune loven. 
Men i halvdelen af daginstitutionerne i Aarhus, er der ikke minimumsnormeringer, og der er derfor flere børn pr. 1 pædagogisk personale, end det er bestemt i loven. Det betyder, at hvert barn får mindre tid med en pædagog, og at der er mindre blik for det enkelte barns behov. Hverdagen ser med andre ord helt anderledes ud, end lovens intentioner.
Regeringen og kommunerne har netop aftalt at afskaffe opgørelsen, hvor man kan se normeringen i hver enkelt institution. Det vil betyde, at man kun kan se normeringen som et samlet gennemsnit for Aarhus Kommune. 
Det er et stort tilbageskridt, da det endelig var blevet synligt, at minimumsnormeringen ikke slår igennem på hver enkelt institution, selvom den teoretisk findes på kommunalt plan. Det er et demokratisk problem, fordi forældrene fratages muligheden for at kunne følge normeringerne og dermed kvaliteten på dagtilbudsområdet. 
Når der spændes ben for opgørelsen på institutionsniveau, bliver det uigennemskueligt, hvad der skal kæmpes for, for at få den ægte minimumsnormering på alle institutioner. Og den ægte minimumsnormering er der desværre ikke endnu; det kommer vi ind på i det følgende.
Pædagogfaglige ledere og fraværende medarbejdere tæller med
Normeringen påvirkes af mange faktorer, der kan være årsag til, at den enkelte institution ikke har det lovede antal medarbejdere. 
Pædagogfaglige lederes hovedopgave er ikke at være i det direkte arbejde med børnene, men at lede og sætte retning for det pædagogiske miljø i institutionen, sikre pædagogiske processer og sparre med det pædagogiske personale, og derfor bliver det misvisende, at lederens tid tæller med. 85 % af de pædagogiske lederes tid medregnes som samværstid med børnene, selvom det reelle tal for lederens tid med børnene nærmere er 20 %. 
Derudover er medarbejdernes fravær pga. ferie, fridage, senior- og omsorgsdage samt sygefravær også regnet med i personalenormeringen. Dvs. at der ikke tages højde for medarbejdernes reelle fremmøde.
Og de institutioner, der har ekstra timer til særlige støtteopgaver til enkelte børn, er også regnet med. 
Selv om det i gennemsnit, og på papiret, ser ud som om, der er minimumsnormering, så er det ikke, sådan hverdagen ser ud. Normeringen er i mange tilfælde kunstig høj og afspejler ikke den virkelighed forældrene ser og børn og pædagoger færdes i.
Et værn mod besparelser
Lov om minimumsnormeringer har haft afgørende betydning for, at der er sat en prop i kommunens årligt tilbagevendende besparelser. Det var i mange år kutyme at tynde ud i antallet af pædagoger, hvilket også førte til BUPL´s omfattende kampagne for at få indført minimumsnormeringer, godt hjulpet af forældrenes kampagne #hvorerderenvoksen. 
Men det er, som ordet minimumsnormeringer antyder, kun en kamp om minimum, der er taget. 
Minimumsnormeringer på institutionsniveau
BUPL Århus mener, at kommunen skal afsætte penge til at opfylde minimumsnormeringerne på institutionsniveau og dermed tage første skridt mod mere faglighed og højere kvalitet. Til en start i vuggestuerne, så der er max. 3 børn pr. pædagogisk personale. Når du er et barn på 10-12 måneder og starter i vuggestue, væk fra mor og far, har du brug for at få dækket de helt basale behov; mad, søvn, tryghed, nærvær og nok pædagoger til at drage den omsorg. Sikken et løft og signal, hvis Aarhus bliver byen med de bedste vuggestuenormeringer. Det skal ikke stoppe der, men der kan det udvikle sig fra. 
Det vil fx sige, at lederne ikke skal tælle med, at der skal afsættes tid, så ferie og andet fravær trækkes fra og at ekstra støttetimer ikke giver normeringen et kunstigt boost. 
Som næste skridt skal minimumsnormeringerne opfyldes i alle vuggestuer og børnehaver, og som 3. skridt skal vi videre end minimum.
BUPL har for nylig foretaget en undersøgelse blandt medlemmerne, hvor 2/3 af pædagogerne i Aarhus svarer, at de på et tidspunkt i løbet af en dag er alene med en stor børnegruppe, med alt fra 17-40 børn i en morgenstund, i en tid på legepladsen eller i perioder om eftermiddagen.
Og ca. 1/5 af pædagogerne svarer, at de er den eneste uddannede pædagog på stuen.
Pædagogandelen er faldet
I Aarhus er pædagogandelen faldende og langt fra de 80 %, som BUPL anbefaler og gerne havde set som et krav i lov om minimumsnormeringer. Det er vigtigt, at der er professionsuddannede pædagoger til at skabe de nødvendige miljøer med pædagogiske aktiviteter og omsorg og støtte for de enkelte børn. Kommunen bør spille aktivt med i enhver form for initiativ for, at der bliver uddannet flere pædagoger.
I et godt børn og unge miljø, er det afgørende, at der er professionsuddannede, der kan bringe den pædagogiske viden om, hvad der er bedst for børn og unge, i spil og støtte børnene i deres udvikling samt guide de ikke-uddannede. 
Desværre ser vi allerede i vuggestuen og børnehaven, at der bliver flere børn, der har brug for særlig pædagogisk opmærksomhed for at udvikle sig og trives. Når der ikke er timer nok til denne særlige opgave, får det konsekvenser for den samlede børnegruppe og er med til at påvirke kvaliteten for alle. En stor opmærksomhed man bør have, når man taler om børn, der ikke trives i skolen.
Ubalance i politiske ønsker og muligheder
Det skorter ikke på ambitioner i de politiske beslutninger. Det er fx fastsat ved lov (dagtilbudsloven), at det enkelte dagtilbud hele dagen skal etablere et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter og daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes. 
De ambitioner er vi enige i. Det er pædagogerne uddannet til. Men med de ressourcer, daginstitutionerne får, har pædagogerne ikke mulighed for at løse det, der beskrives i loven.
Politikerne lover forældrene høj faglighed, men er ikke parate til at afsætte de nødvendige midler. Det kan ikke fortsætte. Vi er nødt til at bakke op om de politikere, der vil en anden vej. En vej hvor vi ikke igen skal høre om, at en pædagog står alene med 17-40 børn, hverken i kort eller lang tid.

Bragt i Stiften den 31. marts 2024.